Dine nye briller

Når du har købt nye briller, kan der være mange ting at forholde sig til. Hvordan passer du bedst på de nye briller? Hvad hvis stellet trykker eller føles ubehagelige at have på? Og hvad gør du, hvis du ikke kan vænne dig til at bruge de nye brilleglas eller ikke synes, at de hjælper dig til et skarpere syn?

Dine nye briller tilpasses unikt til dig

Når dine briller er klar til dig i butikken, tilpasser optikeren dine briller individuelt til dit ansigt, så stellet sidder helt korrekt på dig, så du får mest muligt ud af dine nye brilleglas. Det er helt normalt, at nye briller ikke sidder helt perfekt efter den første tilpasning. Det er ofte først efter lidt længere tids brug, at man begynder at kunne mærke, om brillerne trykker nogle steder, eksempelvis ved næsen eller bag ørerne. Oplever du, at brillerne bliver ubehagelige at have på, er det vigtigt, at du beder din optiker om at justere brillerne, så de føles behagelige at have på - ellers kan man nemt komme til at lægge brillerne fra sig, og så kommer man sjældent i gang med at bruge dem.

Forstå din recept

Når du får lavet en synsprøve, undersøger optikeren hvilken styrke, du har brug for i dine nye brilleglas, for at du får det optimale ud af dit syn. Når du køber dine nye briller, får du informationen om styrken i dine briller med dig, men det er ikke altid så ligetil at forstå tallene på recepten. 

På din recept vil der fremgå inidviduelle værdier for både højre og venstre øje, da det er de færreste, der har behov for samme styrke på begge øjne. Styrken angiver, i hvor høj grad dit syn korrigeres. Har styrken plus-værdi er du langsynet, eksempelvis +1, +2, +3, +4 og +5. Har styrken derimod minus-værdi, eksempelvis -1, -2, -3, -4 og -5 er du nærsynet

På din recept kan der også fremgå en værdi under "cylinder". Denne værdi angiver, om du har en bygningsfejl og i så fald, hvor stor din bygningsfejl er. Dine briller kan nemlig korrigere din bygningsfejl og dermed give dig et optimalt syn. Værdien "akse" beskriver, hvor på øjet din bygningsfejl sidder. Står der ingen værdier i felterne "cylinder" og "akse", har du ingen bygningsfejl. 

Har du nogle spørgsmål til din recept, kan du altid bede din optiker om at uddybe de forskellige parametre for dig. Find din nærmeste optiker her

Sådan passer du på dine nye briller

Når du har fået nye briller, er det vigtigt, at du passer godt på dem, så du kan få størst mulig gavn af dem. Forkæl din briller med et eftersyn hos din lokale optiker regelmæssigt. Vi spænder gerne hængslerne og tilretter brillen, så den igen sidder perfekt – også måneder efter dit køb.

De første par uger

Det er ikke unormalt, at du i de første 14 dage kan opleve at have trætte og anstrengte øjne, når du bruger de nye briller, fordi du har skiftet styrke. Mens dine øjne vænner sig til dine nye brilleglas, kan du måske opleve hovedpine og kvalme – men det går som regel hurtigt over. Det er helt naturligt, for nye briller kræver noget tilvænning - men selvom det kan være generende, er det vigtigt, at du fortsætter med at bruge brillerne. Ellers vil dine øjne ikke vænne sig til den nye styrke. Fortsætter dine briller med at genere efter et par uger, skal du ikke tøve med at henvende dig til din optiker og forklare om dine udfordringer med brillerne, så I sammen kan finde en løsning, der passer til dig.

Hvad gør man ved udfordringer med nye briller?

De fleste skal i en periode vænne sig til at bruge de nye briller for at få det optimale ud af brilleglassene. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med hverken dine øjne eller dine nye briller. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at vænne sig til nye briller. Nogle kan tage nye briller på og se klart lige fra begyndelsen. Andre har brug for at vænne sig til brillerne i et par timer, andre dage og for nogle kan der gå en uge eller to, før øjnene har vænnet sig til brillerne. Brug brillerne så meget som muligt i begyndelsen, så vil dine øjne hurtigt vænne sig til dine nye briller.

Er det tid til en ny styrke i brillen?

Det hele starter med en synstest. Book tid hos dine lokale Nyt Syn optiker, så I sammen kan finde den helt rigtige synsløsning til dig!

Er det dine første briller?

Er det første gang du skal have briller, kan der være mange ting at forholde sig til. Hvordan ønsker du eksempelvis at bruge brillen? Hvordan skal stellet se ud? Og hvad gør du, hvis du ikke synes, at dine briller hjælper dig?

Din optiker er her for dig

Har du udfordringer med at vænne dig til dine nye briller, så er din optiker din bedste ven. Tag gerne fat i din lokale optiker, hvis du oplever udfordringer i tilvænningsperioden. Optikeren kan tjekke, om årsagen til dine udfordringer skyldes, at brillen sidder forkert og vil samtidig kunne give nogle tips og tricks til, hvordan du nemmest kommer igennem tilvænningsperioden, så du får mest muligt ud af dit syn.

3 måneders tilfredshedsgaranti

Skulle du imod forventning ikke kunne vænne dig til dine nye briller, kan du altid kontakte din lokale Nyt Syn optiker, så I sammen kan finde en løsning. Når du køber briller hos Nyt Syn har du altid 3 måneders tilfredshedsgaranti på dine brilleglas. For dig betyder det, at hvis du ikke kan vænne dig til de nye brilleglas, så kan du få skiftet glassene indenfor 3 måneder efter dit køb.

Udfordringer med dine nye briller?

Har du udfordringer med dine nye briller, vil din lokale optiker kunne hjælpe dig. Ofte kan vi løse problemet med en brilletilpasning, så brillen sidder korrekt på dig. Er det imod forventning ikke muligt at vænne dig til dine nye briller, kan du sammen med din lokale optiker finde en løsning på problemet.

Stor øgning i styrke kræver tilvænning

Nogle venter lidt for længe med at købe nye briller, så øgningen af styrken i de nye briller bliver så stor, at det kan tage længere tid at vænne sig til de nye briller. Hjernens visuelle center skal tilpasse sig de nye forhold. Og jo større forandring der er i synsforholdende, jo længere tid kan det tage at vænne sig til de nye briller. Vær derfor tålmodig - særligt hvis styrken i dine brilleglas er øget meget. Vi anbefaler derfor også at få en synstest hvert andet år, så vi løbende kan holde øje med, om dit syn ændrer sig, så du kan få den styrke, dine øjne har brug for.

Vær tålmodig med tilvænning til flerstyrkeglas

Har du for første gang fået briller med glidende overgang, kræver det ofte en lidt længere tilvænningsperiode end ved enkeltstyrkeglas. Med flere styrker i glasset, skal du indlære nogle nye vaner, når du kigger nedad på nær afstand og op på længere afstande. Med flerstyrkeglas skal man nemlig ikke kun bevæge øjnene - man skal vænne sig til også at flytte hovedet en smule op og ned for at benytte de forskellige styrker i glas med glidende overgang. Særligt hvis forskellen i styrken på det øvre og nedre glas er stor, kan det tage tid for øjnene at vænne sig til glassene. De fleste, der har fået flerstyrkeglas, bliver dog så glade for dem, at de slet ikke kan undvære glidende overgang.

De fleste vil have gavn af mere end én brille

De fleste af os køber en brille, som vi kan bruge i de fleste situationer - men har du overvejet, om du vil få et mere optimalt syn med briller til forskellige formål? Du kan kombinere din nye brille med en separat skærmbrille, hvis du bruger mange timer foran skærmen i løbet af dagen - eller måske er en læsebrille den optimale brille nummer 2 for dig?

Læsebriller

Dit syn ændrer sig igennem hele livet, og rigtig mange oplever, at deres syn ændrer sig markant, når de kommer i 40’erne. Øjets linse bliver nemlig mindre og mindre fleksibel med årene, og man får dermed sværere ved at fokusere og skelne eksempelvis bogstaver fra hinanden, når man læser. Da det ofte er ifm. læsning, man oplever de første udfordringer, er der mange, der starter med at få læsebrille som den første brille.

Skærmbriller

Når vi arbejder koncentreret ved en computer i længere perioder ad gangen, stilles der andre krav til vores øjne, end når vi fokuserer på længere afstande. Skærmbriller er en særlig brille, hvor glasset og styrken er optimeret til skærmarbejde. Skærmbrillen giver dig det optimale syn på den afstand, du sidder fra din computerskærm, så du undgår digital øjentræthed, og mange starter derfor med en skærmbrille som den første brille.

Øjensygdomme kan give synsudfordringer

Oplever du pludseligt nedsat syn med dine nye briller, kan det i sjældne tilfælde skyldes en øjensygdom, eksempelvis forhøjet tryk i øjet. Oplever du pludselige ændringer i dit syn eller smerter i øjet, bør du få det undersøgt af en læge eller øjenlæge hurtigst muligt. Hos Nyt Syn udfører vi altid et sundhedstjek, når vi laver en synsprøve. Her tjekker vi, om der er tegn på øjensygdomme og om dine øjne og dit syn er i topform.

Skal dit barn have nye briller?

Hvis dit barn skal have nye briller, kan du være med til at forberede dit barn og gøre det til en god oplevelse at være hos optikeren.