Briller eller kontaktlinser? Har du overvejet en kombination?

Hos Nyt Syn kan vi tilbyde dig alle kontaktlinsetyper alt efter dine behov. Mange opfatter sig selv som enten brillebruger eller kontaktlinsebruger. Vi mener, at en kombination af briller og kontaktlinser kan være den helt optimale løsning for dig. Den vigtigste grund er nemlig, at du fortjener den optimale synsoplevelse og den bedste livskvalitet i dit daglige liv.

Fordele ved at bruge kontaktlinser

Hvis du dyrker sport, kan du få større bevægelsesfrihed med kontaktlinser. Går du f.eks. på jagt, kan du have fordel af at bruge kontaktlinser i stedet for briller. Kontaktlinser sidder ikke i vejen, hvis du bruger ridehjelm, cykelhjelm eller andet sportsudstyr. Du undgår generelt irritation over briller, der dugger i vådt og koldt vejr. Med kontaktlinser kan du se skarpt i hele synsfeltet, fordi de følger dine øjnes bevægelser. Du kan gå med alle de smarte moderigtige solbriller uden styrke. Du har måske lyst til et look uden brillestel, f.eks. til fester.

Nogle gange er det smartere med kontaktlinser. Hvis du overvejer kontaktlinser, skal vi starte med at undersøge dine øjne grundigt.

Sådan kommer du i gang med kontaktlinser

Hvis du overvejer kontaktlinser, vil det være en god idé at bestille tid til en synsprøve og kontaktlinseudmåling. Her vil optikeren stille dig en række spørgsmål om din hverdag for at afdække dine behov. Så foretager han en grundig undersøgelse af dine øjne og måler hvilken styrke, dine kontaktlinser skal have. Derefter bliver du grundigt instrueret i, hvordan du skal bruge kontaktlinser, og I afprøver sammen den kontaktlinse, der passer bedst til dig. Inden du går ud af butikken, har I også aftalt, hvornår du skal komme til linsekontrol, så vi kan sikre, at du er tilfreds med dine kontaktlinser.

Hos Nyt Syn kan du få mange typer kontaktlinser

Enkeltstyrke
Der findes forskellige typer enkeltstyrkelinser, eksempelvis endagslinser og 14-dagslinser. Fælles for alle kontaktlinser er, at din Nyt Syn optiker kan vejlede dig om den rette løsning, som passer til dine behov. Læs mere om enkeltstyrkelinser
Flerstyrke/multifokalelinser
Omkring 40-50 års alderen får de fleste brug for briller eller kontaktlinser med flere styrker (multifokale), så synet er skarpt både ved fokusering på ting tæt på og langt væk. Hvis du vil undgå at skulle holde styr på læsebriller og tage dem af og på, kan multifokale linser være en rigtig god løsning for dig. Læs mere om flerstyrkelinser
Natlinser
Vidste du, at du kan sove din nærsynethed væk med natlinser? Læs mere om natlinser
Speciallinser
Briller med høje styrker kan give problemer som f.eks. vægt, forvrængning, forandringer af dit ansigt gennem brilleglassene og gener ved dyrkning af sport. Med kontaktlinser slipper du for alle disse problemer. Høje styrker og større bygningsfejl kræver speciallinser. Har du +/- 20,00 og bygningsfejl op til 6,00, er det ingen hindring. Stort set alle kan få en individuelt tilpasset og komfortabel linseløsning trods en høj styrke. Kom ind til din lokale Nyt Syn optiker og hør mere.
Bygningsfejl/toriske linser
Mange tror fejlagtigt, at hvis de har en bygningsfejl, så kan de ikke bruge kontaktlinser, men toriske linser er netop specialdesignede til at afhjælpe det problem. Kontakt din Nyt Syn optiker så I sammen kan finde de rigtige linser til dig. Toriske linser fås både som endagslinser, 14-dagslinser, månedslinser og døgnlinser.
Farvede linser
Er du til fest, farver og forandring? Så er farvede linser lige noget for dig. Læs mere om farvede linser

Vidste du?

At ilttilførsel til dine øjne er den vigtigste parameter for dine øjnes sundhed? Kontaktlinser, som tilfører dine øjne meget ilt, giver dig hvide og sunde øjne. Jo mere ilt, dine øjne får, jo længere tid kan du bruge kontaktlinserne hver dag.

Få inspiration, nyheder og gode tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag mails med nyheder, påmindelser ved garantiudløb og gode tilbud på briller, solbriller, kontaktlinser og optikerservices (f.eks. synsprøver) fra Nyt Syn Danmark og din lokale Nyt Syn butik. Du kan selvfølgelig til enhver tid nemt framelde dig igen.

Du er nu tilmeldt
Der skete en fejl, prøv venligst igen