Solbriller med styrke til alle behov
Tid til et synstjek?
Solbriller med styrke til hele året
Billige solbriller kan være i vejen for et godt syn
Vores øjne udsættes hele tiden for solens ultraviolette stråler. Faktisk også selvom solen ikke skinner. De fleste af os er opmærksomme på at beskytte vores hud imod solens UV-stråler, og det er faktisk lige så vigtigt at beskytte vores øjne. Men ikke alle solbriller har nødvendigvis fuld UV-beskyttelse i solglassene.
Bruger du solbriller eller clip-on solbrilleglas uden UV-filter ovenpå dine styrkebriller, kan det skade dine øjne mere, end det gør gavn. Tonede solbrilleglas uden UV-filter kan dæmpe følelsen af genskin fra solens stråler, så du ikke skal anstrenge dine øjne for at se. Men da UV-strålerne kan trænge igennem det tonede glas, vil dine øjne udsættes for mere UV-stråling, end hvis du ikke bar tonede brilleglas. Når det er lyst, trækker pupillen sig nemlig sammen for at beskytte sig imod lyset. Når du bruger tonede glas, vil øjet ikke blive udsat for lige så store mængder lys, og pupillen vil derfor ikke trække sig sammen. Det betyder, at en større mængde UV-stråler kan trænge ind i øjet og gøre skade. Derfor er det vigtigt, at dine solbriller er med fuld UV-beskyttelse, så dine øjne er godt beskyttede imod solens stråler.
Bruger du briller til hverdag, og har du behov for nye solbriller, bør du overveje, om solbriller med styrkeglas kunne være en god løsning for dig. Så behøver du ikke balancere solbriller ovenpå dine hverdagsbriller eller bruge clip-on solbrilleglas. Det kan også være, at vores alt-i-en løsning, Adaptive Sun med farveskiftende solbrilleglas er noget for dig?
Fuld UV-beskyttelse i alle solbriller med styrke
Solbriller med styrke til bilen
Solbriller til ham og hende
Undgå kløende øjne på din ferie
Polariserede solbrilleglas til udendørs aktiviteter
Intelligente solbrilleglas med AdaptiveSun
Solbriller med styrke – uden kompromiser
Modesolbriller med styrke til ham og hende
Modesolbriller med styrke til kvinder
Leder du efter solbriller med styrke til kvinder, og vil du gerne være sikker på, at du finder denne sæsons ultimative solbrille? Så bør du kigge efter solbrillestel, der er inspireret af geometriske former. Runde solbriller og cat-eye-solbriller er eksempelvis meget populære denne sæson. 70’er-inspirerede solbriller til damer er in, så hold dig ikke tilbage med sjove farvekombinationer, forskelligartede materialer og lækre detaljer.
Er du på udkig efter en solbrille med styrke, som du kan bruge i mange år fremadrettet, kan du med fordel gå efter et mere klassisk design. En udødelig klassiker inden for solbrilleverdenen er en diskret wayfarer- eller pilot-brille, der med sine tidsløse designs passer til ethvert outfit. Uanset hvilken solbrille med styrke du vælger, tilpasser vi solglassene og stellet individuelt til dig og dit syn.
Modesolbriller med styrke til mænd
En solbrille med styrke skal ikke udelukkende give dig et skarpt syn og beskytte dine øjne i solskin – den må også gerne smart ud. Denne sæson er herresolbriller i høj grad inspireret af 50’ernes vintagestil med store brillestel i naturfarver. Er du på udkig efter en smart modesolbrille med styrke til mænd, så hold øje med solbriller i enkle metalstel. Både guld, sølv og sort er meget populære farver denne sæson. Klassiske modeller som en wayfarer eller pilot-solbrille vil også altid være en god mulighed indenfor herresolbriller med styrke.
Når du har fundet dit foretrukne solbrillestel, er det vigtigt at vælge den rigtige farvetone til dine solbrilleglas. Her er det vigtigt at overveje, hvad solbrillen skal bruges til. Har du eksempelvis planer om hovedsaligt at bruge dem til bilkørsel? Så kan det være en god idé at vælge brune, grå eller grønne solglas. Disse farver styrker nemlig dit kontrastsyn og filtrerer generende blåt lys fra, så du får mest muligt ud af dit syn bag rattet. Læs mere om alle dine muligheder hvad angår glas til dine solbriller med styrke her.
Sammensæt din egen brillegarderobe
Der er rigtig mange muligheder at vælge imellem, når du er på udkig efter solbriller – både med og uden styrke. Det kan derfor være en god idé at have flere forskellige solbriller, så du har en model, der matcher ethvert behov og outfit. Sammensæt din egen solbrillegarderobe med både klassiske solbriller og sæsonprægede modesolbriller, der matcher din stil med solbrilleglas, der matcher til dit syn. Er du i tvivl, så kig forbi din lokale Nyt Syn optiker, som kan vejlede dig i hvilken solbrillemodel, der klæder dig og din stil. Vi står klar til at hjælpe og vejlede dig til den bedst mulige synsløsning.
Find nærmeste Nyt Syn optiker her.