Hvordan opdager du, at du er nærsynet?
Hvordan opdager du, at du er nærsynet?
Hvis du oplever sløret syn, trætte øjne og har svært ved f.eks. at læse underteksterne på TV’et eller genkende folk på gaden, og du kun kan se genstande og læse bogstaver, som er helt tæt på dig, så er du sandsynligvis nærsynet.
Nærsynethed er en helt almindelig tilstand, der findes hos én ud af seks danskere. Som regel starter nærsynethed enten i barndommen, i den tidlige teenagealder eller i tyverne. Vi ved af erfaring, at nærsynethed er arveligt. Så hvis dine forældre er nærsynede, bliver du det sandsynligvis også.
I dag bruger rigtig mange mennesker, både unge og ældre, en stor del af deres vågne timer online med enten mobil, tablet, computer eller en TV-skærm foran ansigtet. Når vi benytter disse devices, bruger vi hovedsageligt evnen til at se på kort afstand, og vi får ikke trænet vores evne til at se langt, og dermed er der risiko for, at vi får spændinger, hovedpine - og ikke mindst at vi bliver nærsynede.
Nærsynethed kan heldigvis til en vis grad forebygges, ved at du træner dine øjne og sørger for, at du både ser genstande på kort og på lang afstand. Det er også utrolig vigtigt, at du dagligt kommer ud i frisk luft og dagslys og bevæger dig.
Lyset har nemlig stor betydning for, hvordan vi har det – og det gælder også for vores øjne. Når vi får lys ind i øjet, frigiver det stoffer, som bl.a. dopamin, der hæmmer væksten af øjet. Og det nærsynede øje er netop ofte kendetegnet ved, at det har vokset sig for stort.
Hvad er nærsynethed?
Nærsynethed skyldes en brydningsfejl i øjet, hvor øjets fokus samles foran nethinden i stedet for på den. Som ved et normalt syn. Det betyder, at den genstand, man kigger på, bliver uskarp på nethinden. Den hyppigste årsag til dette er, at øjet er for langt, men det kan også skyldes, at øjets linse og hornhinde bryder lyset for meget.
Hvis man som nærsynet går tættere på genstanden, så vil linsen på et tidspunkt bryde lyset, så strålerne nu mødes på selve nethinden – lige som ved et normalt øje. Derfor ser nærsynede skarpt på korte afstande.
Sådan korrigerer vi nærsynethed
Normalt korrigerer man nærsynethed ved hjælp af briller eller kontaktlinser, som har en minusstyrke. Det kan for eksempel være ÷1.75. Jo højere tallet er, jo højere er styrken. Det vil sige, at der er højere styrke i glasset ved ÷5.50 end ved ÷1.75.
Når man er nærsynet, skal man bruge en spredelinse. Den, som navnet måske antyder, spreder lyset lidt, inden det rammer øjets linse, derfor opvejes den brydning, som linsen foretager. En spredelinse er timeglasformet, det vil sige, at glasset er bredere ude ved stellet end inde midt på. Ved billigere glas kan din styrke derfor påvirke de stel, som du har mulighed for at vælge, fordi en højere styrke betyder større kurver i glasset, og derfor skal stellet passe til et større glas.
Vælger du derimod et ZEISS brilleglas fra Nyt Syn, kan du få et glas, som har et højere brydningsindeks. Det giver dig et tyndere glas, som både ser mere naturligt ud, og som giver større komfort, fordi glasset er lettere.
Læs mere om vores særlige brilleglas her >
Operation af nærsynethed
I dag kan man ved hjælp af en operation på øjets hornhinde ændre på øjets brydning. Så meget at graden af nærsynethed bliver mindre eller helt forsvinder. I Danmark kan man få foretaget operationen gratis, hvis man har ÷6.00 eller mere på begge øjne.
Normalt syn
Syn med nærsynethed
Hvorfor bliver man nærsynet?
Hvad er nærsynethed?
Skal man have plus eller minus i styrke, når man er nærsynet?
Book gratis synstest online
Hvilken styrke bruger nærsynede?
Brilleglas til nærsynede
Solbriller med styrke
-
1 Et helt almindeligt synsproblem
Nærsynethed er et helt almindelig synsproblem, der ses ved én ud af seks danskere.
-
2 Er dine forældre nærsynede?
Nærsynethed er arvelig, så hvis dine forældre er nærsynede, er der stor sandsynlighed for, at du også bliver det.
-
3 Synet svigter
Oplever du, at du har svært ved at se genstande på lang afstand? Så er der stor sandsynlighed for, at du lider af nærsynethed.
-
4 Dit syn kan korrigeres
Nærsynethed kan korrigeres med briller eller linser - eller måske en kombination, der passer lige til dig og din livstil.