Natteblindhed – symptomer, årsager og behandling

Natteblindhed betyder, at du har svært ved at se i mørke eller svag belysning, selvom du måske ser fint om dagen. Dårligt nattesyn kan skyldes alt fra en forkert brillestyrke og aldersforandringer til sygdomme i øjet. Her kan du læse om symptomerne, mulige årsager, og hvornår du bør få undersøgt dit syn.

Book gratis synstest

Hvad er natteblindhed?

Natteblindhed er betegnelsen for nedsat evne til at se i mørke eller svagt lys. Det kan eksempelvis være svært at orientere sig på en uoplyst vej, se detaljer i skumringen eller bevæge sig fra et lyst rum til mørke omgivelser. Natteblindhed kaldes også nyktalopi og er et symptom frem for en selvstændig sygdom. Det betyder, at der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor du ser dårligere i mørke. Det er normalt at have sværere ved at se, når lyset er svagt. Men hvis dit nattesyn er væsentligt dårligere end tidligere, eller du har svært ved at færdes i mørke, bør du få det undersøgt.

Symptomer på natteblindhed

Natteblindhed kan vise sig på flere måder. Symptomerne er ofte tydeligst, når du færdes udendørs om aftenen eller kører bil efter mørkets frembrud. Typiske tegn kan være: - Du har svært ved at orientere dig på mørke eller dårligt oplyste steder. - Du har vanskeligt ved at se forhindringer, kanter og bevægelser i svagt lys. - Det tager usædvanligt lang tid, før du kan se ordentligt efter at være gået fra lys til mørke. - Du oplever, at dit syn i mørke er blevet dårligere over tid. - Du undgår at færdes eller køre bil om aftenen, fordi du har svært ved at se. Blænding fra modkørende billygter kan også gøre natkørsel ubehagelig. Blænding er dog ikke i sig selv ensbetydende med natteblindhed.

Hvorfor ser man dårligere i mørke?

Når lyset bliver svagere, tilpasser øjnene sig gradvist. Pupillerne udvider sig, så mere lys kan komme ind, og nethindens lysfølsomme celler hjælper dig med at orientere dig i mørket.

Nethinden indeholder blandt andet stavceller, som er særligt vigtige for synet ved svag belysning. Når du bevæger dig fra et lyst område til mørke, tager det tid, før øjnene har opnået deres fulde følsomhed over for svagt lys.

Den fulde mørketilpasning kan tage omkring 20–30 minutter. Det betyder ikke, at du slet ikke kan se i mellemtiden, men at synet gradvist bliver bedre tilpasset mørket.

Kraftigt lys fra eksempelvis billygter kan midlertidigt forstyrre denne tilpasning. Det er en naturlig reaktion og behøver ikke være tegn på en øjensygdom.

Derfor kan nattesynet ændre sig med alderen

Med alderen bliver øjets linse mindre gennemsigtig, og pupillerne lukker generelt mindre lys ind. Derfor kan du få sværere ved at se detaljer i svag belysning og opleve mere ubehag fra kraftige lyskilder.

Mange opdager ændringerne, når de kører bil om aftenen eller har brug for mere lys til at læse.

Selvom aldersforandringer kan påvirke nattesynet, bør nye eller tiltagende synsproblemer ikke automatisk forklares med alder.

Hvad er forskellen på mørkeblindhed og natteblindhed?

Begreberne mørkeblindhed og natteblindhed bruges ofte om vanskeligheder med at se i mørke. I daglig tale anvendes de ikke altid konsekvent. Det vigtigste er derfor ikke, hvilket ord du bruger, men hvordan dit syn fungerer i svagt lys, og om problemet skyldes almindelig mørketilpasning, en synsfejl eller en øjensygdom. En undersøgelse kan hjælpe med at afklare, om du har brug for en anden brillestyrke eller en nærmere vurdering hos en øjenlæge.

Hvad er årsagerne til natteblindhed og dårligt nattesyn?

Der kan være flere årsager til, at du ser dårligere i mørke. Nogle skyldes almindelige ændringer i synet, mens andre kræver undersøgelse og eventuelt behandling hos en øjenlæge.

Forkert brillestyrke eller bygningsfejl

Hvis du er nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl, kan ukorrigeret syn gøre det sværere at se tydeligt i mørke.
En brillestyrke, der ikke længere passer, kan også gøre det mere anstrengende at orientere sig i trafikken om aftenen.
En synsprøve hos Nyt Syn kan vise, om din synsstyrke har ændret sig, og om du har brug for nye briller eller kontaktlinser.

Grå stær og andre øjensygdomme

Grå stær kan gøre øjets linse uklar og medføre sløret syn og øget følsomhed over for blænding. Problemerne kan være særligt mærkbare ved bilkørsel i mørke.
Andre øjensygdomme kan påvirke nethindens evne til at registrere svagt lys.
En af dem er retinitis pigmentosa, som er en gruppe arvelige nethindesygdomme, hvor nedsat nattesyn kan være et tidligt symptom. Sygdommen kan også medføre et gradvist indsnævret synsfelt.
Ved mistanke om øjensygdom er det vigtigt at blive undersøgt af en øjenlæge.

Mangel på A-vitamin

A-vitamin er nødvendigt for, at nethinden kan fungere normalt i svagt lys. Ved udtalt A-vitaminmangel kan nattesynet blive påvirket.
Mangel kan blandt andet opstå ved utilstrækkelig ernæring eller sygdomme, der påvirker kroppens optagelse af næringsstoffer.
Hvis du har mistanke om A-vitaminmangel, bør du tale med din læge. Du bør ikke begynde at tage høje doser A-vitamin uden lægelig rådgivning.

Book en tid hos din lokale optiker her >>

Kan natteblindhed behandles?

Behandling af natteblindhed afhænger af, hvorfor du ser dårligt i mørke. Hvis problemet skyldes en ukorrigeret synsfejl, kan briller eller kontaktlinser med den rette styrke forbedre synet. Skyldes det grå stær, kan en øjenlæge vurdere, om behandling er relevant. Ved A-vitaminmangel kan lægen undersøge årsagen og vurdere behovet for behandling. Arvelige nethindesygdomme kræver specialistvurdering, og behandlingsmulighederne varierer afhængigt af sygdommen. Der findes altså ikke én behandling, der hjælper mod alle former for natteblindhed. Det afgørende er at finde årsagen frem for kun at forsøge at mindske symptomerne.

Natteblindhed og bilkørsel – hvornår skal du være opmærksom?

Et godt syn er vigtigt for at kunne orientere sig sikkert i trafikken. Hvis du har svært ved at se vejkanter, fodgængere, cyklister eller andre trafikanter i mørke, kan det påvirke din evne til at køre forsvarligt. Oplever du betydelige problemer med nattesynet, bør du undlade at køre i mørke, indtil årsagen er undersøgt. Der gælder synskrav for bilister, og visse synsproblemer kan kræve en lægelig vurdering af køreegnetheden. En almindelig synsprøve kan hjælpe med at afklare behovet for synskorrektion, men den erstatter ikke en lægelig vurdering af eventuelle øjensygdomme eller køreegnethed.

Kan særlige brilleglas hjælpe ved blænding i mørke?

Hvis du især oplever generende blænding fra modkørende biler, er det ikke nødvendigvis tegn på natteblindhed. Brilleglas med en særlig antirefleksbehandling kan reducere generende refleksioner og forbedre synskomforten under bilkørsel. ZEISS DriveSafe er eksempelvis udviklet til bilister, der ønsker bedre synskomfort i tusmørke, mørke og skiftende lysforhold. DriveSafe kan være relevant ved generende blænding, men glassene behandler ikke natteblindhed eller øjensygdomme.

ZEISS DriveSafe brillegla Natbriller og kørebriller

Test dit nattesyn, og få undersøgt dit syn hos Nyt Syn

Er du i tvivl om, hvor godt du ser i mørke, kan du begynde med vores test af dit nattesyn. Testen kan hjælpe dig med at blive opmærksom på eventuelle udfordringer, men den kan ikke afgøre, om du er natteblind eller har en øjensygdom. Hos Nyt Syn kan vi undersøge din synsstyrke og tale med dig om de problemer, du oplever i mørke. Hvis der er mistanke om en øjensygdom, hjælper vi dig videre med anbefaling om lægelig vurdering.

Test dit nattesyn Find din nærmeste Nyt Syn-butik

Ofte stillede spørgsmål om natteblindhed

Hvordan ved man, om man er natteblind?: Hvis du har usædvanligt svært ved at orientere dig i mørke, eller dit nattesyn er blevet tydeligt dårligere, kan det være tegn på et synsproblem. En synsprøve kan afdække synsfejl, mens en øjenlæge kan undersøge mulige sygdomsårsager.

Kan man blive natteblind med alderen?: Nattesynet kan blive dårligere med alderen, fordi øjnene ændrer sig, og mindre lys når nethinden. Det er dog ikke det samme som, at alle ældre udvikler egentlig natteblindhed.

Er natteblindhed arveligt?: Nogle sygdomme, der medfører natteblindhed, er arvelige. Det gælder blandt andet retinitis pigmentosa. Men dårligt nattesyn kan også skyldes forhold, som ikke er arvelige.

Kan briller kurere natteblindhed?: Briller kan forbedre nattesynet, hvis problemet skyldes en synsfejl, som kan korrigeres. De kan derimod ikke kurere natteblindhed, der skyldes en sygdom i nethinden eller andre øjensygdomme

Kan man køre bil, hvis man er natteblind?: Det afhænger af, hvor meget synet er påvirket, og hvad årsagen er. Hvis du ikke kan orientere dig forsvarligt i mørke, bør du ikke køre om natten, før problemet er vurderet. Ved mistanke om egentlig natteblindhed kan en lægelig vurdering være nødvendig.