Trætte og anstrengte øjne

Hvad er trætte øjne (Astenopi)?

Du vil typisk opleve trætte og anstrengte øjne, når du i lang tid ad gangen har kigget på den samme genstand på nært hold og efterhånden mærker øjensmerter. Tilstanden kaldes Astenopi. Astenopi er ubehagligt, men er ikke en blivende tilstand, der giver øjenskader. Trætheden vil typisk forsvinde, når dine øjne får en pause, og du igen veksler mellem at fokusere på forskellige afstande.

4 aktiviteter der kan anstrenge dine øjne

Vi er blevet mere afhængige af at bruge digitale enheder, som jo på mange måder hjælper os i hverdagen, og som giver os underholdning, informationer og sørger for vi nemt kan kommunikere med andre. Men vores øjne er ikke byggede til ensidigt at fokusere på kort afstand i lang tid. Du bør derfor være opmærksom på de faktorer, der kan give dig trætte og anstrengte øjne: • Langvarig brug af smartphone, computerskærm og TV • Lange perioder med aktiviteter, hvor du skal koncentrere dig og fokusere • At stille skarpt ved lav belysning, eksempelvis når du læser. • Hvis dine øjne udsættes for langvarig blænding/lys f.eks. fra computerskærm

Trætte øjne kan afhjælpes hos de fleste

Lad dig ikke genere af trætte øjne. Book en gratis synstest og lad vores dygtige optikere hjælpe dig.

5 gode råd til en behagelig arbejdsdag bag skærmen

Et skarpt og afslappet syn er essentielt for en behagelige arbejdsdag foran computerskærmen. Her er 5 ting, du kan gøre for at give dig selv de bedste forudsætninger i arbejdsdagen:

       1. Hold pauser fra skærmen og kig ud ad vinduet. Det er hårdt for øjnene at fokusere på kort afstand i længere tid.

       2. Blink! Når vi arbejder fokuseret foran skærmen, har vi en tendens til at blinke mindre, men det kan ved længere perioder give tørre og svidende øjne.

       3. Hav en sund arbejdsstilling og skift jævnligt stilling i løbet af arbejdsdagen.

       4. Hav et naturligt lysindfald i det lokale, du arbejder.

       5. Få et par skærmbriller af god kvalitet, der er tilpasset dit syn og din arbejdsposition, så dine øjne skal anstrenge sig mindst muligt, når du arbejder.

Hvad er symptomer på trætte øjne?

Der er en række symptomer, som kan være tegn på øjentræthed, og på at dine øjne er på overarbejde: • Generel træthed • Hovedpine • Følelse af grus i øjnene • Røde og sviende øjne • Svært ved at fokusere • Uskarpt syn eller dobbeltsyn • Smerter i nakke, skulder og ryg • Øget lysfølsomhed • Øjnene løber i vand

Hvad kan du selv gøre?

Oplever du af og til at have trætte eller anstrengte øjne, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at der er noget galt med dit syn. Det kan ganske enkelt skyldes, at du ikke har den rigtige styrke i din nuværende synsløsning.

Hvordan afhjælpes trætte øjne?

Ofte vil dine symptomer være kortvarige og forsvinde helt, når dine øjne får en pause. Hvis du oplever store udfordringer med trætte øjne hele tiden, bør du får undersøgt synet hos en øjenlæge eller optiker. Du kan nemlig have behov for en synskorrigerende løsning eller få hjælp gennem behandling med f.eks. øjendråber. Oftest handler det dog om, at du med fordel varierer dit brug af synet i løbet af dagen. Du fortjener et afslappet syn hele dagen – bestil tid til en gratis synstest nu og undgå flere gener med trætte øjne.

Skyldes dine trætte øjne et synsproblem?

Det er en god idé at få tjekket synet med jævne mellemrum, fordi du ikke altid selv lægger mærke til, at synet langsomt ændrer sig. Måske skyldes dine trætte øjne, at du har et ubehandlet synsproblem, eller at dit samsyn ikke fungerer normalt. Din optiker kan ved en synsprøve hurtigt konstatere, om dit syn fungerer optimalt.

Din lokale optiker hjælper dig

Hvis du oplever trætte øjne, vil en synskorrigerende løsning som kontaktlinser eller briller sandsynligvis kunne hjælpe dig. Din lokale optiker står klar med råd og vejledning til dig, så då får en synsløsning, der passer bedst til dig og dit behov. Du fortjener et afslappet syn hele dagen – bestil tid til en gratis synstest nu og undgå flere gener med trætte øjne.

Trætte øjne kan forårsage dobbeltsyn

Dobbeltsyn kan både være et tegn på, at noget alvorligt er galt, men det kan også være et tegn på mindre alvorlige årsager som øjentræthed. Hvis man tidligere har været udfordret på øjnenes samsyn, kan man opleve en let skelen og dobbeltsyn, når man har trætte eller anstrengte øjne. Er dette tilfældet, bør du kontakte din nærmeste optiker, som vil vejlede dig i den bedste synsløsning til dine øjne, så du undgår dobbeltsyn. Oplever du pludselig dobbeltsyn, bør du altid få det undersøgt hos en øjenlæge.

Trætte øjne med nye briller?

Hvis du har fået nye briller, er det helt normalt at opleve trætte øjne. Dine øjne skal vænne sig til den nye glasstyrke i brillerne, og det kan i begyndelsen giver gener som bl.a. svimmelhed og hovedpine.

Trætte øjne kan skyldes en synsfejl

Hvis du ofte oplever trætte og anstrengte øjne, så skyldes det sandsynligvis, at dit syn har ændret sig. De første tegn på en synsfejl kommer nemlig ofte til udtryk i øjentræthed og anstrengte øjne ved længere tids fokus på den samme afstand. Det kan eksempelvis være at du nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl, der gør, at dit syn ikke længere er helt optimalt.

En grundig synsprøve hos din lokale Nyt Syn optiker vil vise, hvad årsagen til dine synsudfordringer er – og vi hjælper dig også gerne med at finde den helt rette brille eller kontaktlinse, der kan give dig dit skarpe syn tilbage.

Digital øjentræthed

Trætte øjne er et stigende problem, fordi vi har øget brugen af smartphones, computere og andre digitale enheder. Vores øjne er fra urtiden ikke skabt til at skulle fokusere på objekter på nært hold uafbrudt over meget lang tid. Derfor bliver vores øjne trætte efter mange timer ved computeren eller med mobiltelefonen, fordi musklerne i øjnene skal arbejde hårdere for at holde fokus på ting, der er tæt på, end hvis vi kigger på ting på længere afstand. Digital øjentræthed er et stigende problem hos både voksne og børn. Vores ændrede adfærd med vores digitale devices, stiller nye krav til vores øjne – og dermed også til vores synsløsninger. ZEISS SmartLife er særligt udviklet til at imødekomme vores nye synsvaner og afhjælpe digital øjentræthed.

Derfor får du trætte øjne ved skærmarbejde

Hvis du ser og læser meget på en computerskærm eller smartphone, vil det anstrenge dine øjne ekstra, fordi lyset på skærmen ofte vil give refleksioner eller måske ligefrem blænde dig, hvis du ikke har justeret lysstyrken tilstrækkeligt. Når du læser eller er fokuseret på noget på nært hold i et rum med lav belysning, er det faktisk medvirkende til, at dine øjne må anstrenge sig endnu mere, fordi pupillen udvides ekstra meget i dårlig belysning. Det gør, at de muskler, som styrer pupillen, skal arbejde ekstra hårdt.

Undgå trætte øjne med skærmbriller

Efter en arbejdsdag foran computerskærmen har dine øjne arbejdet hårdt mange timer, og det kan give de fleste af os trætte og anstrengte øjne. En skærmbrille er bygget til at optimere dit syn på den afstand, der er mellem dine øjne og din computerskærm, så du får det mest optimale og afslappede syn, når du arbejder. Oplever du gener med trætte øjne i løbet af arbejdsdagen så vil en skærmbrille sandsynligvis kunne aflaste dine øjne, så du får et mere afslappet syn – også når du arbejder.

Det hele starter med en synstest

Book en tid til en gratis synstest - så tjekker vi op på, om dit syn er i topform!

Gaming i mørke i timevis

Både børn og voksne har brug for lys og frisk luft for at trives og for at have et afslappet syn. Derfor er det uhensigtsmæssigt at sidde i timevis for nedrullede gardiner eller i et kælderværelse, hvor der kun kommer lys fra computerskærme. Sørg for at lade dagslyset komme ind eller brug god belysning i rummet, så øjnene ikke kun påvirkes af lys fra skærmen. Derudover er det en god idé at holde pauser, gå væk fra skærmen og fokusere øjnene på genstande som er længere væk. Måske kan du også skifte arbejdsstilling undervejs og få skærmen længere væk fra dine øjne, så du ikke får trætte øjne hele tiden.

Skærmbriller mod blåt lys

Vi omgiver os med blåt lys fra blandt andet LED-lys og computerskærme mere end nogensinde før. Det blå lys kan hos nogle give ubehag efter lang tids skærmbrug, da den store mængde blå lys kan blive generende og anstrengende for vores øjne. Er du én af dem, der oplever trætte og anstrengte øjne af det blå lys fra digitale skærme, bør du overveje at få en brille med et filter, der filtrerer blåt lys fra, så du får et mere afslappet syn. Kontakt din lokale Nyt Syn optiker og hør mere om mulighederne for briller med ZEISS Blue Protect overfladebehandlingen.

20-20-20 reglen

Uanset om du har skærmarbejde, bruger timevis på sociale medier på din smartphone, eller du/dine børn tilbringer lang tid foran gamer-skærmen, så kan denne nemme huskeregel hjælpe til at lindre trætte og overanstrengte øjne.

Hvert 20. minut bør du kigge 20 meter væk (f.eks. ud af vinduet) i minimum 20 sekunder.

Gode vaner ved skærmarbejde

Der er en række gode vaner, du kan inkorporere i din arbejdsdag for at give dig selv de bedste forudsætninger for et afslappet syn, når du bruger lang tid foran skærmen. Mange kan undgå gener efter lang tids skærmbrug ved at følge de gode råd:

  1. 1 Hvil dine øjne

    Sluk for skærmen og giv regelmæssigt dine øjne en pause.

  2. 2 Få en synsundersøgelse

    En optiker vil kunne vejlede dig i, om du har behov for en synskorrigerende løsning.

  3. 3 Korrekt holdning

    Hold den rette afstand til skærmen og placer den i den rette vinkel i forhold til dine øjne, når du sidder ved computeren.

  4. 4 Blink

    Vær opmærksom på at blinke, når du sidder ved computeren.

Få et afslappet syn med smarte briller

Uanset om du er på udkig efter en skærmbrille, læsebrille eller en almindelig hverdagsbrille, så kan du frit vælge imellem vores mange smarte brillestel. Dine briller kan sagtens både være smarte og give dig et afslappet syn. Vores hylder er fyldte med sæsonens lækreste styles fra mange populære brands.

Book gratis syntest her

Oplever du at have trætte og anstrengte øjne? Vi hjælper dig. Det hele starter med synsprøve hos din lokale Nyt Syn optiker.