Book gratis synstest

Hos de fleste Nyt Syn optikere kan du bestille tid online til en synsprøve, linsekontrol eller en anden aftale.

Afsæt tid til en synsprøve og book den online

Hos Nyt Syn laver vi ikke synsprøver på 15 minutter. Det tager lidt længere tid, men det er fordi, du fortjener en præcis synsprøve og den bedste rådgivning. Et grundigt synstjek er nemlig grundlaget for, at vi sammen med dig kan finde den synsløsning, som passer præcist til dine øjne og dine behov. Derfor skal du afsætte tid til at få lavet din synsprøve, og du kan nemt og hurtigt booke en tid online hos din nærmeste Nyt Syn optiker. Sådan gør du:

  1. 1 Vælg butik

    Indtast bynavn eller postnummer på den by, du ønsker at finde butikken i. Du kan også bruge din nuværende lokation – altså der hvor du befinder dig lige nu. Når du trykker søg, kommer der en liste over de 5 nærmeste Nyt Syn butikker, og du kan se deres placeringer på kortet. Du kan nu vælge den butik, du ønsker at besøge.

  2. 2 Vælg aftaletype og tid

    Her skal du vælge den aftaletype, du ønsker at booke en tid til. Det kan f.eks. være en synsprøve til briller eller kontaktlinser eller en linsekontrol. Under ”Andet” kan du booke en tid til andre aftaler, f.eks. afhentning af dine nye briller. I kalenderen finder du ledige tider hos optikerne i den butik, du har valgt. Her har du også mulighed for at vælge en bestemt optiker, hvis du ønsker det.

  3. 3 Bekræft

    Når du har valgt aftaletype og tidspunkt, skal du indtaste dine personlige oplysninger. I feltet ”Kommentarer” kan du skrive en kommentar, f.eks. at du er interesseret i kontaktlinser. I opsummeringen kan du tjekke, om de indtastede personlige oplysninger samt aftaletype og tidspunkt er udfyldt korrekt. Du skal nu bekræfte din booking, og du vil modtage en bekræftelse af din booking på mail.

Hvad er en gratis synstest?

En gratis synstest er en hurtig indikation af, om du har behov for en synsløsning eller har et skarpt syn. En synstest er derfor ikke nok til, at optikeren kan finde den rigtige synsløsning til dig. Det skal der en grundig synsprøve til.

Hvilke undersøgelser, der udføres til en synstest, kan variere fra optiker til optiker ud fra dit behov. Testen består som regel af en række spørgsmål til din livsstil og dine synsudfordringer kombineret med en elektronisk måling af dit syn. Tilsammen kan disse oplysninger give en indikation af, om du har behov for en synsløsning. Hvis testen indikerer, at du er udfordret på synet, kan du sammen med optikeren booke tid til en grundig synsprøve.

Har du mistanke om, at du ikke længere ser optimalt, så er en gratis synstest et godt sted at starte. En synstest er altid gratis hos Nyt Syns optikere, og den tager kun ca. 10 minutter. Så kig ind til én af vores optikere, når det passer dig. Som oftest har vi mulighed for at give dig synstesten med det samme, men i travle perioder kan der være ventetid. Vil du være sikker på at få en tid, så book en grundig synsprøve online.

Hvad er en grundig synsprøve?

Vi begynder med en synstest, som giver en indikation af dine synsudfordringer og de løsninger, der kan være relevante for dig (varer ca. 10 min). Denne del er altid gratis.

For at finde den helt rigtige styrke skal vi udføre en grundig synsprøve med vores ZEISS i.Profiler og en generel synsundersøgelse (varer ca. 20 min). Vi udfører et sundhedstjek, hvor vi undersøger, om der er risiko for andre helbredsproblemer i dine øjne (f.eks. grøn stær). Bliv klogere på synsprøven med sundhedstjek her

Resultatet fra undersøgelsen vil sammen med en analyse af dine behov give de endelige løsningsforslag. Synsprøven/synsundersøgelsen er inkluderet i prisen, når du køber briller eller kontaktlinser hos os. Hvis du ønsker at få resultatet af synsprøven med uden køb, kan du blive opkrævet et gebyr. Dette gebyr vil blive fratrukket i et eventuelt fremtidigt køb indenfor 3 mdr.

Du vil måske opleve, at en synsprøve hos en af Nyt Syns optikere tager lidt længere tid end hos andre optikere. En grundig og dybdegående synsprøve kræver mere end 15 minutter. Vi tager dit syn alvorligt, og vi tager os tiden til at lave en nøjagtig synsprøve, så du får en synsløsning, der er helt rigtig for dig og dit behov. Book en grundig synsprøve hos din lokale optiker her.

Har jeg brug for et synstjek?

Oplever du udfordringer med at se skarpt på afstand, f.eks. læse vejskilte når du kører bil? Eller skal du anstrenge dine øjne for se detaljer tæt på, f.eks. når du læser avis? Synet bliver nedsat lidt ad gangen, så det er ikke sikkert, at du selv mærker forskellen, men synsforandringer kan have konsekvenser og betydning for vores hverdag. Hvis du oplever, at dit syn er nedsat, så er det tid til at besøge din lokale optiker. Find din nærmeste Nyt Syn optiker og bestil en tid online til en grundig synsprøve.

Hvad koster en synstest?

En synstest er altid gratis hos Nyt Syn. Synstesten er en indledende forundersøgelse, der giver en indikation af, om du har et behov for briller eller en ny styrke i din nuværende synsløsning. Hvis en gratis synstest indikerer, at dit syn har ændret sig, vil optikeren gå videre med en grundigere synsprøve.

Book gratis synstest nu

Du kan nemt og hurtigt booke en gratis synstest hos din nærmeste Nyt Syn optiker.

Synsprøve med sundhedstjek

Oplever du ændringer i dit syn eller symptomer på øjensygdomme, bør du altid få synet tjekket hos en optiker hurtigst muligt. Når du får en grundig synsprøve hos en optiker i Nyt Syn, tjekker vi op på på dine øjnes sundhed. Synsprøven inkluderer nemlig et sundhedstjek, hvor vi undersøger, om der er tegn på irritationer i øjet eller symptomer på øjensygdomme som eksempelvis grå stær. Hvis vores dygtige optiker kan se, at der er de mindste tegn på forandringer eller irritationer i dine øjne, sender vi dig videre til en øjenlæge, der kan tage hånd om problemet, så du hurtigt kan få den rette hjælp.

 ★★★★★ - Tea Jessen

★★★★★ - Tea Jessen

Det blev pludselig den fedeste oplevelse at skulle have briller. At finde et par briller, der klæder og passer til én, er ikke nødvendigvis det nemmeste, og som førstegangskøber kan man godt være lidt på bar bund. Efter synstesten, der angav mit behov for briller, spurgte optikeren Lene, om hun måtte hjælpe mig med at vælge – selvfølgelig. Det tog ikke mange forsøg, før hun havde fundet 3 stel, der alle klædte mig i form og farve. Og så kunne jeg selv vælge ud fra hvilken brille, der passede til mit temperament. Det kunne ikke være lettere at træffe et så stort valg! Jeg har haft mine briller i over en måned, og jeg er så glad for dem! De er så enormt imødekommende og dygtige

 ★★★★★ - Fra Michael Dangkel

★★★★★ - Fra Michael Dangkel

Jeg har i dag oplevet en kundebetjening og ærlighed, jeg faktisk ikke kan huske, hvornår jeg sidst har fået. Jeg er jo mand, og det der med at gå til optiker og læge, det er ikke rigtig mig. Jeg mødte op i Nyt Syn og blev mødt af en rigtig sød og frisk optiker, Charlotte. Charlotte var virkelig professionel og forklarede alt om, hvad det gik ud på med et fantastisk humør. Optikeren kom frem til, kun havde brug for læse- og skærmbriller. Der er INGEN tvivl om, at jeg kommer hos Nyt Syn fremover. TAK FOR EN RIGTIG GOD OPLEVELSE!

Hvor ofte bør du få lavet et synstjek?

Det er meget individuelt, hvor ofte man bør få lavet et synstjek. Helt generelt bør du få tjekket synet regelmæssigt, da det kan ændre sig over tid. Hvis du bruger briller, anbefaler vi, at du får tjekket dit syn cirka hvert andet år. Bruger du kontaktlinser, anbefaler vi at få et synstjek halvårligt eller som minimum én gang i året. Selvom du ikke har behov for briller eller kontaktlinser lige nu, bør du alligevel få tjekket dit syn ca. hvert andet år, da dit syn kan blive nedsat over tid. Hvis en læge har rådgivet dig til at få tjekket dit syn oftere end vores anbefalinger, bør du følge lægens anvisninger. Opstår der ændringer i dit syn eller symptomer på øjensygdomme, bør du altid få synet tjekket hos en optiker hurtigst muligt.

Briller eller linser

I tvivl om, hvad du skal vælge?

Hvis du er i tvivl om, hvilken synsløsning der er den rigtige for dig, så er det helt normalt. Det kan være svært på forhånd at vurdere, om du vil få mest gavn af briller, kontaktlinser eller en kombination af begge dele. Der er fordele og ulemper ved både linser og briller, og der kan være mange faktorer i din hverdag og dit syn, der er afgørende for, hvilken synsløsning du bør vælge.

Hvis synsprøven viser, at du kun har behov for synskorrektion, når du læser eller kører bil, kan et par briller være den rigtige løsning for dig, da du nemt kan tage dem af og på. Er du meget aktiv i hverdagen og har behov for hjælp til at se klart hele tiden, så kan kontaktlinserne være en bedre løsning for dig. Så slipper du nemlig for, at brillestellet er i vejen, eller at brilleglasset dugger, når du bevæger dig mellem forskellige temperaturer.
Hvilke synsudfordringer, du oplever, har en afgørende betydning for, om du bør vælge kontaktlinser eller briller. Der er nemlig nogle synsproblemer, som kontaktlinser ikke kan korrigere for, blandt andet skelen, nedsat samsyn eller hvis du har udfordringer med særligt tørre øjne.

Det er alt sammen faktorer, vi tager højde for, når vi udfører en grundig synsprøve med sundhedstjek hos Nyt Syn. Vores kompetente optikere hjælper og vejleder dig, så I sammen finder en synsløsning, der er den rigtige for dig, din livsstil og dine øjne.

Læs mere om kontaktlinser her.

Briller for første gang?

Hvis det er første gang, du skal have briller, så løber der sikkert mange tanker igennem hovedet på dig. Hvilket brilleglas passer bedst til dit behov? Hvilket stel klæder dig? Og hvad gør du, hvis du ikke synes, at dine nye briller hjælper dig? Det er alt sammen noget, vi vejleder dig i, når du bestiller en grundig synsprøve hos en optiker hos Nyt Syn. Sammen finder vi en synsløsning, der passer nøjagtigt til dine øjne, din stil og din hverdag. Vil du gerne vide mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have briller for første gang?

Du kan altid få en gratis synstest hos Nyt Syn

Mange beskriver synet som den vigtigste af vores sanser. Faktisk kommer cirka 75% af vores sanseindtryk fra synet, og derfor er det vigtigt at passe godt på det. Hos Nyt syn tager vi dit syn alvorligt. Derfor kan du altid besøge din lokale Nyt Syn optiker og få en gratis synstest. Du behøver ikke bestille en tid til gratis synstest – kig bare ind i butikken, så udfører vi et hurtigt tjek på, om alt er, som det skal være med dit syn. Det tager os kun 10 minutter at lave en hurtig synstest på dig, og det er helt uforpligtende. Vores gratis synstest kan give en indikation af, om du kunne have gavn af briller eller kontaktlinser, eller om du har den korrekte styrke i din nuværende synsløsning.

Book synsprøve med sundhedstjek

Vores syn ændrer sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at få tjekket synet jævnligt for at være sikker på, at du altid får det optimale ud af dit syn og at dine øjne er i topform.

Hos os får du en af de bedste synsprøver

Når du får en synsprøve af en optiker hos Nyt Syn, så bliver dine øjne undersøgt med nogle af de nyeste og mest nøjagtige måleinstrumenter i optikbranchen. Vores optikere er nemlig ZEISS-certificerede og uddannede i at anvende de nyeste teknologier fra ZEISS. F.eks. bruger vores optikere en ZEISS i.Profiler, der måler dit syn på 1.500 punkter. Det giver os mulighed for at lave brilleglas, der er 25 gange mere nøjagtige end traditionelle brilleglas. Det er din garanti for, at du kommer hjem med en synsløsning, der passer præcist til dine øjne. Samtidig forhandler vi kvalitetsbrilleglas fra ZEISS, der er meget tynde og super lette, så du oplever stor komfort. Som en del af synsprøven klarlægger vores optikere dit behov, så i sammen kan finde det ZEISS-brilleglas, der passer bedst til dig og din livsstil

En hurtig synstest er gratis

Synstesten er en indledende forundersøgelse, som optikeren laver for at afklare, om der er et behov for briller eller et behov for en ny styrke i din nuværende synsløsning. Vores optikere udfører synstesten på 5-10 minutter, og det er helt gratis. Viser synstesten, at du har behov for briller, så vil optikeren gå videre med en grundig synsprøve, der skal afdække dit individuelle behov for valg af brilleglas og styrke.

Altid gratis synstest til børn

Børn siger ikke til, hvis de ser dårligt, og derfor kan det være svært at afgøre, om de har behov for briller. Hvis du har mistanke om, at dit barn har behov for briller, bør du få det undersøgt hurtigst muligt.

Har dit barn behov for briller?

Børn siger ikke til, hvis de ser dårligt, og derfor kan det være svært at afgøre, om de har behov for briller. Hvis du har mistanke om, at dit barn har behov for briller, bør du få det undersøgt hurtigst muligt.

Få inspiration, nyheder og gode tilbud

Har du lyst til at få mere viden omkring dit syn, inspiration til dit næste brillekøb samt blive opdateret på de nyeste trends indenfor briller, solbriller og kontaktlinser? Så tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag mails med nyheder, påmindelser ved garantiudløb og gode tilbud på briller, solbriller, kontaktlinser og optikerservices (f.eks. synsprøver) fra Nyt Syn Danmark og din lokale Nyt Syn butik. Du kan selvfølgelig til enhver tid nemt trække dit samtykke tilbage.

Du er nu tilmeldt
Der skete en fejl, prøv venligst igen