Hvor ofte bør jeg få lavet en synstest?
Vores syn ændrer sig gennem hele livet, og derfor anbefaler vi, at man får lavet en synstest regelmæssigt. En god tommelfingerregel er, at du bør få lavet en synstest omkring hvert andet år. Oplever du udfordringer med dit syn, eller skulle der opstå symptomer på øjensygdomme, bør du få tjekket dine øjne oftere.
Du bør få lavet en synsundersøgelse regelmæssigt for at tjekke, om du stadig har den rigtige styrke i din nuværende synsløsning. Bruger du ikke briller eller kontaktlinser til hverdag, bør du også få lavet et synstjek jævnligt, da dit syn kan ændre sig hele tiden. Derfor kan der opstå et behov for synskorrigerende briller eller kontaktlinser, selvom du ikke tidligere har haft behov for det.