Sådan finder du de optimale løbebriller
Løbebriller med enkeltstyrkeglas eller løbebriller med læsefelt
Løbebriller kan laves med både enkeltstyrkeglas og med læsefelt. Selvom du sandsynligvis kigger ud i horisonten langt det meste af din løbetur, så kan et læsefelt i løbebrillerne være gavnligt for dig, der til daglig har brug for flerstyrkeglas i brillerne.
Hvis du på de længere løbeture har brug for at kunne orientere dig på et kort eller en GPS, så er et læsefelt uundværligt for dig. Bruger du et aktivitetsur til at optimere din løbetræning til eksempelvis pulstræning, så kan et læsefelt i løbebrillerne også være en god løsning for dig.
Klart glas? Farvet glas? Eller solbrilleglas?
Når du skal vælge glasfarve på dine løbebriller, er det vigtigt at overveje, hvad dit behov og dine udfordringer er. Løbebriller fås både med helt almindelige klare glas, men mange vælger at få glas med farvetoning eller solglas i brillerne.
Farvetoninger i glasset kan optimere dit syn på forskellige måder. Røde og gule toninger i brilleglasset kan eksempelvis skærpe dit kontrastsyn. Det kan være en god løsning for dig, der særligt løber i ujævnt terræn, som eksempelvis i skoven. Løbebriller med solbrilleglas er en god idé til løberen, der hovedsageligt løber i lyse omgivelser uden tæt plantebevoksning. Løbebriller med solglas dæmper lyset i dine omgivelser, så du får et afslappet og behageligt syn på løbeturen.
Oplever du lysfølsomhed, kan løbebriller med polariserede solglas være en god løsning for dig. Glassets polarisering filtrerer genskin i vandrette overflader fra solen fra, så du oplever færre blændinger fra eksempelvis biler eller en våd vej.