5 tegn på at dit barn kan have behov for briller
Som forælder eller bedsteforælder skal du holde øje med følgende fem tegn, der kan være en indikation af, at dit barn bør få tjekket sit syn:
1. Barnet lider af hovedpine og træthed
Hovedpine kan være et symptom på synsproblemer. Hvis barnets skal anstrenge sig for at læse, spændes muskulaturen i og rundt om øjnene mere, og det kan give hovedpine. Et barn, der samtidig er mere træt og uoplagt end andre børn på samme alder, kan have synsproblemer.
2. Barnet blinker meget
Hvis dit barn blinker meget, kan det være tegn på, at det har problemer med synet. De mange blink gør barnets øjne irriterede, og barnet skal derfor bruge ekstra mange kræfter på at fokusere og se klart.
3. Barnet kniber øjnene sammen eller skeler
Kniber barnet øjnene sammen for at se ting på afstand, kan det være tegn på, at der er problemer med synet. Det samme kan være tilfældet hos et barn, som skeler på øjnene og har svært ved at styre og koordinere sine øjne.
4. Barnet har svært ved at koncentrere sig
Hvis barnet skal bruge kræfter på at fokusere for at se optimalt, bliver det ekstra træt og mister derfor hurtigt koncentrationen, hvilket smitter af på lysten til at læse og lave lektier. Vær også opmærksom, hvis barnet fortæller, at bogstaverne flyder ud.
5. Barnet har problemer med motorikken
Syn og motorik er tæt forbundet, så hvis synet ikke fungerer optimalt, har et barn typisk svært ved at koordinere sine bevægelser. F.eks ved at spilde mere, når det spiser og drikker, ved at snuble og gå ind i ting, eller ved at have svært ved at gribe en bold og slå koldbøtter. Et andet tegn er, hvis barnet hurtigt bliver svimmel eller køresyg.
Er du i tvivl, så står vi klar til at hjælpe dig og dit barn. Book en gratis og uforpligtende synstest til dit barn her, så undersøger vi, om barnet for det optimale ud af sit syn.