Brillens historie

Hvornår blev de første briller opfundet?

Den oprindelige opfindelse af briller i form af glasbriller synes at stamme fra Kina (Ai Tai, Sung-dynastiet 960–1090 e.Kr.). Det var imidlertid først i perioden 1268-1289, at læsebriller blev opfundet i Europa, nærmere bestemt i Italien, hvor ældre senatorer i det romerske imperium ofte var nødt til at have en yngre slave til at læse op for dem. Der findes dog også beviser på, at forstørrelsesglas direkte placeret på teksten blev anvendt.

Læsebriller i gamle dage

De tidligste læsebriller var primært designet til ældre mennesker. Brillen kunne bestå af to cirkulære glas, indrammet af en metalbøjle, der også fungerede som en bro over næsen. Brillerne havde ikke stænger, der gik bag ørerne som i dag, og de sad ikke særlig godt på næsen, så det var almindeligt at støtte brillen med en hånd.

Læs mere om læsebriller

De første briller med brillestænger

De stive brillestænger blev først introduceret i 1727. I starten var de helt lige stænger, der endte i en ring, hvori man kunne fastgøre en snor. Denne snor kunne bindes i nakken fra ring til ring for at holde brillen på plads.

Briller med 'bakspejl'

I perioden med lorgnet-mode (1760-1830) var stilen meget sofistikeret. Lorgnetterne kunne være små mesterværker, der kunne foldes sammen på forskellige måder, så de ikke fyldte meget. En særlig type lorgnet havde endda et skråt spejl, så man diskret kunne kigge på sidemanden eller personen bagved under teaterforestillingen.

Pincenez – en stabil næsebåret brille

I perioden fra 1840 til 1910 var Pincenez'en populær. Den introducerede en ny tilgang ved at anvende en stålfjeder som næsebro, hvilket muliggjorde en sikker og stabil placering på næsen. Dog resulterede denne teknik ofte i furer i huden på næseryggen. Næsebroen på pincenez'en kunne tilpasses ved bøjning, hvilket gjorde det muligt at reducere brillens omfang, så glassene lå oven på hinanden i det korte etui.

Monoklen - valget for den selvoptagede individualist!

Den stilfulde monokel, med kun ét brilleglas elegant placeret 'skruet' ind i øjenlågene, var en udvikling fra midten af 1800-tallet. Den kunne endda være udstyret med et galleri, en form for gelænder øverst og nederst på bagsiden, designet til at holde fast i begge øjenlåg. Princippet bag monoklen anvendes stadig i dag under navnet "monovision" i forbindelse med kontaktlinser til midaldrende og ældre mennesker. Her korrigeres det ene øje til at se på afstand, mens det andet korrigeres til læsesyn.

Briller som vi kender dem i dag

Briller, sådan som vi kender dem nu, begyndte virkelig at tage form i starten af det 18. århundrede. Det store issue med disse tidlige synshjælpemidler var at få dem til at sidde ordentligt: Enten røg de hele tiden af næsen, eller også sad de så stramt, at det blev super irriterende for brugeren. "Ørebrillerne" eller "tindinge-brillerne," som de også blev kaldt, havde dog en vigtig fordel i forhold til de tidligere modeller. De havde en bro over næsen og stænger, så de kunne holdes på plads ved hjælp af ørerne. Der var typisk en lille metalring fastgjort på enden af stængerne for at gøre dem mere behagelige at have på.

Se lækkert udvalg af de nyeste briller