Hvorfor er børns syn udfordret?
I dag bruger vi meget tid online via mobile enheder, hvilket indebærer, at vi bruger øjnene på nær afstand mere end nogensinde før. Børns aktiviteter i dag kræver, at de bruger øjnene på tæt afstand i stadig større udstrækning, og det kan betyde, at synet på lang afstand kan blive udfordret. Børn, som ikke ser tydeligt på lang afstand har blandt andet svært ved at deltage i boldsport eller læse det, der skrives på tavlen i klasseværelset.