Præcis måling med ZEISS i.Profiler
Med ZEISS i.Profiler måles dine øjne på mere end 1.500 punkter. Ved hjælp af data fra denne måling kan dine brilleglas designes og produceres med en nøjagtighed på 0,01 dioptri, så de præcist passer til dine øjne. Til sammenligning fremstilles traditionelle brilleglas med en nøjagtighed på 0,25 dioptri, så vi har mulighed for at korrigere for synsfejl, som måske ikke er blevet opdaget før. Du vil derfor opleve, at ZEISS brilleglas med i.Scription giver dig et knivskarpt og klart syn, mere levende farver og en bedre opfattelse af kontraster.
Mange brillebrugere oplever, at de ser dårligt om natten eller i tusmørke, fordi den reducerede lysmængde får deres pupiller til at udvide sig. Det resulterer i, at dybdeskarpheden og rumopfattelsen begrænses, samtidig med at reflekser og dårlig kontrast trætter øjet. Med i.Scription tages der højde for de udvidede pupiller i glasdesignet, så dit natte- og skumringssyn bliver også bedre. I nogle tilfælde vil målingen vise, at du har behov for forskellige styrker til dagslys og mørke, og at to briller derfor vil være den helt optimale løsning.