Cookie- og datapolitik

Datapolitik

1. Generelt Når du klikker dig ind på nytsyn.dk, indsamles en række oplysninger om dig, din computer og din adfærd på websitet. Nedenfor kan du læse detaljeret om de informationer, vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte om de indsamlede oplysninger. 2. Persondatapolitik I det følgende kan du læse, hvordan Nyt Syn håndterer personoplysninger. Personoplysninger bruges først og fremmest til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer. 2.1 Dataansvarlig Da Nyt Syn er en frivillig optikerkæde, hvor den enkelte butik er en selvstændig juridisk enhed, er det den enkelte butik, der er dataansvarlig for sine kunders data - og den enkelte butik sørger for, at behandling af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med lovgivningen. Du kan finde kontaktoplysninger på den enkelte Nyt Syn butik her: www.nytsyn.dk/optiker. 2.2 Nyt Syn behandler følgende persondata Nyt Syn registrerer følgende personoplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, betalingsoplysninger, købshistorik og fødselsdato. Nyt Syn registrerer følgende følsomme oplysninger, når du har fået foretaget en synsundersøgelse, synskontrol eller købt et par briller eller kontaktlinser: Helbredsoplysninger og CPR.nr. 2.3 Formål med behandling og retsgrundlag Almindelige personoplysninger indsamles for at vi kan levere de produkter, du køber hos os, samt for at vi kan opfylde garantiforpligtelser. Indsamling af følsomme personoplysninger er nødvendig ifølge Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, kapitel 6 - Patientjournaler. Retsgrundlaget er endvidere Lov om medicinsk udstyr. 2.4 Opbevaring af personoplysninger Nyt Syn videregiver ikke oplysninger til tredjepart undtagen i forbindelse med bestilling af brilleglas eller kontaktlinser, hvilket sker for at kunne levere den bestilte vare. For at kunne give den bedste service gemmer Nyt Syn følsomme personoplysninger i 10 år efter sidste synsprøve eller efter en bestilling af briller eller kontaktlinser er foretaget. Journaloptegnelser skal gemmes i mindst 5 år jf. Bekendtgørelse om Autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. 3. Dine rettigheder Du har ret til at få indsigt i hvilke personoplysninger, Nyt Syn behandler om dig. Du har ret til at få berigtiget og ajourført de personoplysninger, vi har registreret om dig. Du har ret til at få slettet de personoplysninger, vi har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, sletter vi alle oplysninger, som vi ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme. Journaloptegnelser skal gemmes i 5 år. Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandlingen herefter ophører, medmindre vi efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne. 4. Beskyttelse af dine personoplysninger Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger, men afgivelse af dine personlige oplysninger sker på eget ansvar. Du har mulighed for at klage over vores behandling af personoplysninger om dig til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Har du spørgsmål?