3. oktober 2011

60 % af bilisterne kan få bedre nattesyn

Selv om kun en femtedel af bilerne er på gaden om natten, tegner de sig for en langt større del af ulykkerne.* Det har fået tyske Zeiss til at udvikle en ny teknologi, der kan give brillebærere et mere afslappet og forbedret syn med større kontrast og bedre farvegengivelse under dårlige lysforhold. Opfindelsen er vigtig for bilister, men vil kunne hjælpe de fleste brillebærere.

De fleste brillebærere kender problemet ved kørsel i mørke. Selv om bilruderne er rene, bliver bilisterne generet af diffust og blændende lys fra de modkørendes lygter og andet lys. Samtidig har de svært ved at fokusere, kontrasten er ringe, og farverne gengives ikke korrekt. Det får trafikanterne til at anstrenge deres øjne, så de hurtigere bliver trætte. Afstandsbedømmelsen er ikke optimal, og trafikanten bliver til fare for trafiksikkerheden.

Et øje er lige så individuelt som en persons fingeraftryk. Derfor vil en traditionel synsprøve kun kunne bestemme lang- eller nærsynethed samt eventuelle bygningsfejl. Den traditionelle metode er alt for overfladisk, fordi den kun arbejder med en nøjagtighed på 0,25 dioptri og slet ikke kan registrere de såkaldte højere ordens synsfejl i øjet.

Herudover kan man ved den traditionelle synsprøve kun måle en persons syn i klart lys, hvor synet ofte er ringere i mørke.

Som at få flere pixels i kameraet
Brillebærernes problemer ved kørsel og arbejde under dårlige lysforhold fik den tyske optikspecialist  Zeiss til at udvikle en ny teknologi, der med en nøjagtighed på 0,01 dioptri kan bestemme og derefter skabe det optimale individuelle brilleglas. Navnet på de optimerede brilleglas er i.Scription, der kan forbedre afstandssynet for de fleste.

- Oplevelsen af de nye glas er som at få et kamera med flere pixels. Derfor vælger alle i.Scription-glassene, hvis vi efter en måling kan anbefale dem til vore kunder, fortæller optiker Mogens Henriksen, Nyt Syn Auning.

Han og optikerkæden Nyt Syn er blandt de første herhjemme, der har valgt den nye teknologi.

Nøjagtig måling af øjet
Måleapparatet Zeiss i.Profiler kan med en nøjagtighed på kun 0,01 dioptri detaljeret analysere øjets fejl og udfordringer - også i simuleret mørke - samt beregne de individuelle glas og få dem produceret med maksimal præcision.

i.Profiler benyttes som et supplement til en traditionel synsprøve. I den nøjagtige måling anvendes mere end 150.000 referencepunkter, hvor infrarødt lys sendes ind på nethinden. Det infrarøde lys sendes spredt retur, hvorefter lysets afvigelse kan måles, og øjets synsprofil bestemmes.

- Den traditionelle synsprøve foregår i lys med en klar hvid baggrund. Det får øjets pupil til at blive ganske lille, mens pupillen i dæmpet lys eller mørke bliver stor. De to tilstande kræver helt forskellige dioptrier i glassene. Det mærker brillebæreren specielt under ringe Mogens Henriksen.

Samme muligheder som ved traditionelle brilleglas
i.Profileren måler det afvigende fra det optimale øje og tager højde for øjets småfejl som fx øjenlågets tryk og bygningsfejl. De målte tal til de nye glas beregnes i computeren, og resultatet sendes til Zeiss sammen med optikerens oplysninger om, hvilket stel de skal passe i, samt om glasset fx skal have glidende overgang eller farveskift.

- i.Scription-glassene kan leveres med de samme egenskaber som traditionelle glas og gør typisk de nye briller omkring 1.000 kr. dyrere, slutter Mogens Henriksen.

"En verden til forskel"
Hovedparten af Nyt Syn-optikerne har i dag anskaffet Zeiss i.Profiler til de nøjagtige synsprøver, så de kan tilbyde brilleglas baseret på i.Scription-teknologien. Optikerne oplever, at de fleste vælger i.Scription, hvis optikeren kan måle, at de vil have en fordel med dem. En del af dem vælger endda også at få specielle natsynsbriller.

Marita Milo i Søborg har haft briller med i.Scription-glas et par måneder. Og hun er yderst tilfreds:

• Med mine traditionelle brilleglas havde jeg problemer med mit nattesyn. Så jeg valgte at prøve de nye glas. Og jeg må sige, jeg er imponeret!
• Der er en verden til forskel. Jeg ser nu så utroligt klart, at jeg af og til glemmer, at jeg har briller på. Det er fantastisk og kan kun anbefales, ler hun.

* Selv om kun 20 % af bilerne er på gaden om natten, er det her, 40 % af ulykkerne sker.
(Kilde: Statistisches Bundesamt).

Læs mere på www.sebedre.nu og på www.nytsyn.dk

Nærmere information:   
Mogens Henriksen, Nyt Syn Auning, Centervej 10, 8963 Auning, tlf. 87869523 E-mail auning@nytsyn.dk

Tom Skovbon, Adm.direktør, Nyt Syn´s kædekontor, mobil 21219900 E-mail ts@nytsyn.dk

Download pressemeddelelse

 

15. oktober 2011

Flere børn bør få synet tjekket

Efter skolestart oplever en række forældre, at deres børn har svært ved at koncentrere sig om bøgerne, og nogle har svært ved at lære at læse. En overset årsag kan være synsproblemer.

Det er ikke nok, at dit barn kan se den lille myre på fliserne eller svanen på lægens synstavle. Samspillet mellem øjnene og mellem øjne og hjerne skal også fungere optimalt, men det får mange aldrig testet.

- Ifølge amerikanske undersøgelser har cirka hvert femte barn synsrelaterede indlæringsproblemer. Det handler ikke kun om at kunne se de små ting, men også om hvor god man er til at bruge øjnene sammen og koordinere sine øjenbevægelser. Fungerer det ikke optimalt, kan barnet stadig se, men selv mindre synsafvigelser betyder, at barnet ikke vil kunne præstere optimalt. Dermed får synet betydning for barnets indlæringsevne, siger optiker i Nyt Syn i Auning, Mogens Henriksen.

Der er mange faktorer, der skal spille sammen, for at vores hjerner danner et fuldstændigt billede. Mere end 80 procent af vores indlæring sker gennem det visuelle system, og derfor har synet stor betydning for vores evne til at lære. Men meget bliver ikke fanget i en almindelig synstest, og derfor kan det være en god idé, at flere skolebørn får en grundigere synstest.

- Som forældre er der en række ting hos barnet, man bør være opmærksom på. For eksempel hovedpine, koncentrationsbesvær og lille læseafstand. 

Mogens Henriksen understreger, at det kan skyldes andet end synsproblemer, men mener, det kan være en god idé at få testet, da problemerne som regel kan afhjælpes, hvis det er synet, det er galt med. Enten med en læsebrille med lav styrke eller synstræning.

- Brillerne hjælper, men helbreder ikke. Derimod har vi stor succes med synstræning som kan skabe vedvarende forbedring af synet.

Synstræning hos Nyt Syn tilrettelægges individuelt og er en blanding af synstræning hos optikeren og daglig træning i hjemmet.

Nyt Syn har netop udgivet en gratis folder, der sætter fokus på problematikken. Her kan man se de 14 punkter, man som forældre bør være opmærksom på, og som kan skyldes synsproblemer.

På www.nytsyn.dk kan man desuden se, hvilke Nyt Syn forretninger, der tilbyder den særlige test og træning.

14 punkter man som forældre skal lægge mærke til hos barnet ifm læsning:

• hovedpine
• koncentrationsproblemer
• barnet ser sløret
• barnet ser dobbelt
• barnet lukker det ene øje/holder en hånd for det ene øje
• ordene flyder sammen
• barnet springer linjer over eller barnet læser samme linje
• lav læsehastighed
• øjnene løber i vand/barnet gnider sig ofte i øjnene
• ondt i nakke og skuldre
• stor uro i kroppen/hovedet ved læsning
• lille læseafstand
• kan kun læse i kort tid ad gangen
• svært ved at huske, hvad der er læst

Fakta:
20% af nethindens nervetråde, som repræsenterer ca. 80% af nethindens størrelse, går til området i hjernen, som omfatter orientering. Det vil for eksempel sige, hvad der er op, og hvad der er ned, balance og evnen til at bedømme, hvor ting er i forhold til hinanden. Resten af nethindens nervetråde går til synscentre, som hjælper os med at se detaljer som for eksempel bogstaver og farver.

Nærmere information:   
Mogens Henriksen, Nyt Syn Auning, Centervej 10, 8963 Auning, tlf. 87869523 E-mail auning@nytsyn.dk

Tom Skovbon, Adm.direktør, Nyt Syn´s kædekontor, mobil 21219900 E-mail ts@nytsyn.dk

Download pressemeddelelse

 

1. juli 2011

Nyt Syn åbner i Skive fredag den 8. juli

Skive Folkeblad har fanget de to driftige erhvervsdrivende til en snak om butiksåbningen.
Læs hele artiklen her.