Valg af brilleglas
Dit syn er vores ansvar. Kun hos optikeren får du faglig ekspertise og individuel rådgivning, som sikrer den optimale løsning for dit syn. Hos Nyt Syn er udgangspunktet god kvalitet, og derfor tilbyder vores optikere kun topprodukterne fra vores glasleverandører. Og vælger du et kvalitetsglas hos Nyt Syn, vil du få en markant forbedret synsoplevelse. For dit syn betyder alt for os!
Dit syn er vores ansvar. Kun hos optikeren får du faglig ekspertise og individuel rådgivning, som sikrer den optimale løsning for dit syn. Hos Nyt Syn er udgangspunktet god kvalitet, og derfor tilbyder vores optikere kun topprodukterne fra vores glasleverandører. Og vælger du et kvalitetsglas hos Nyt Syn, vil du få en markant forbedret synsoplevelse. For dit syn betyder alt for os!
Dit syn og dine behov afgør valget af brilleglas. Vi rådgiver og vejleder i forhold til de mange muligheder:
- Skal brillerne have enkeltstyrke glas og bruges som læse-, skærm-, afstandsbriller?
- Skal glasset være flerstyrke glas, så brillerne kan dække flere behov på én gang?
- Skal det være plast- eller mineral-glas?
- Skal glasset specialbehandles med antirefleks, så du undgår, at lyset reflekterer, hærdes, så glasset bedre modstår ridser, eller måske være farveskiftende glas, så brillerne automatisk tilpasser sig lysforholdene - ude og inde?
- Hvor meget vil du betale, og hvad får du for pengene?
Enkeltstyrke glas
Afstandsbrille
- du er nærsynet, når du har svært ved at se ting på lang
afstand
Alt afhængig af din styrke kan du bruge brillerne i bestemte situationer - for eksempel når du kører bil. Måske har du brug for brillerne hele dagen. Mange har heller ikke behov for samme styrke på begge øjne. Alt efter dit behov finder vi den rigtige løsning.
Læsebriller
- når du har svært ved at se ting tæt på
Hvis du har svært ved at se ting, der er tæt på dig, kan det skyldes, at du er langsynet, eller at du har nået den alder, hvor mange bliver ramt af "lange arme". "Lange arme" viser sig typisk fra 40 års alderen og opefter. Her mister øjeæblet noget af sin elasticitet og bliver langsommere til at omstille sig fra langt til nært fokus.
Læsebrille tilpasset netop dig
Med en synsprøve måler vi dit syn og skaber en brille nøjagtigt
tilpasset dig og dine behov - beregnet til nær- og læsearbejde
(afstand 30-80 cm).
Jobbrillen - udvidet læsebrille tilpasset dine
øjne
Måske har du behov for mere end en almindelig læsebrille. En
"jobbrille" er en udvidet læsebrille, der giver dig et større
område, hvor du kan se klart. Glassene korrigeres individuelt efter
dit behov. Jobbrillen er særligt egnet til kontorarbejde, hvor du
har brug for at kunne overskue dit skrivebord. Jobbrillen findes i
to udgaver: Med afstand fra 30 cm-1,5 meter og med afstand fra 50
cm-3,5 meter.
Standardiseret læsebrille
Nyt Syn har også standardiserede læsebriller med støbte
forstørrelsesglas, der ikke tager individuelle hensyn og købes uden
synsprøve. De fås i styrke op til +4. Med Nyt Syns professionelle
synsprøve får du hos Nyt Syn klar besked - om du kan klare dig med
en standardiseret læsebrille i en overgangsperiode, eller om du bør
vælge en specialtilpasset brille.
Flerstyrke glas
Til dig, der har svært ved at se på nært hold og på lang afstand
De fleste mennesker oplever fra omkring 40-års alderen problemer med at omstille synet fra kort til lang sigt. Det skyldes, at øjeæblet med tiden mister sin elasticitet.
Den mest populære løsning er flerstyrkeglas. Det løser behovet for både at kunne se på nært hold og på lang afstand med samme brille. Alternativet er to briller - et par til at læse med og et par afstandsbriller. Nogle vælger også at kombinere briller med kontaktlinser.
Flerstyrke glas - med glidende overgang
Glas med glidende overgang mellem læsefelt og afstandsfeltet
kaldes også progressive glas. Med dem ser du tydeligt på alle
afstande - fra omkring 40 cm til helt ud i horisonten.
Prisen og kvaliteten på de progressive glas har betydning for synsfeltets størrelse, graden af billedforvrængning, glassenes tykkelse og vægt og længden på tilvænningsperioden. Jo bedre glaskvalitet, jo bredere synsfelt og dermed desto bedre syn.Med de allernyeste glastyper er det muligt at skabe flerstyrke glas selv til smalle brillestel.
Superglas
Superglas har det største læse- og arbejdsfelt og minimal
billed-forvrængning i yderområderne af dit synsfelt. De er nemme at
vænne sig til og giver de mest naturlige hovedbevægelser. Superglas
er desuden de tyndeste og de letteste.
Standardglas
Standardglas giver større læse- og arbejdsfelt og mindre
billedforvrængning end Økonomiglas. De er tykkere og tungere end
Superglas.
Økonomiglas
Med økonomiglas kan du risikere billedforvrængning i yderområdet
af dit synsfelt. Dit læse- og arbejdsfelt bliver begrænset, og
glassene er tykkere og tungere i forhold til Standardglas. Men de
er til gengæld også billigere. Til økonomiglas hører også
flerstyrke glas uden glidende overgang mellem læsefelt og
afstandsfeltet. De kaldes også bifokale glas. Her kan du også se
skarpt og klart både tæt på og på afstand. Bifokale glas har
tydelig og synlig overgang mellem de synsfelter.
i.Scription
Flere af vores optikere tilbyder Zeiss i.Scription - et glas som blandt andet giver et markant bedre nattesyn. i.Scription måles ud med Zeiss's nye måleudstyr - i.Profiler. Se her hvilke optikere der har en i.Profiler.


