Brilleudvalg

Sorter briller efter

Brillerne, der vises her, findes ikke nødvendigvis i alle butikker

351 modeller
Brillestel

Hos din NYT SYN optiker finder du et stort udvalg af brillestel

Både de klassiske og trendy, de runde og de firkantede, de store og de små. Valget afhænger af dig og din personlighed.

Valg af brillestel

Du har sikkert selv en idé om, hvilke briller du ønsker dig, men din NYT SYN optiker er også specialist i at vejlede dig i valget af det rigtige brillestel. Vi overvejer blandt andet følgende ting:

  • Hvilket stel passer til din ansigtsform?
  • Hvilket job har du, og hvilke fritidsaktiviteter dyrker du?
  • Hvilket stel passer til din personlighed?

Som regel er det også rart at vide, hvad familie, venner eller kolleger mener. Derfor kan du låne stel med hjem, så du stille og roligt kan overveje og vælge det helt rigtige.

Brillestel i acetat

Acetat er en form for plastik, der består af 90% bomuld, og som er mere holdbart end almindeligt plast. Fremstillingsprocessen er omstændelig og kræver en lang række processer, før man opnår den ønskede effekt. De flotteste acetater opnås ved at blande forskellige typer af acetat. Og så er acetat bæredygtigt, da det kan genanvendes.

Brillestel i stål

Briller i stål er meget populære i Danmark, da metalbriller generelt er lettere, mindre dominerende og har flere tilpasningsmuligheder end acetatstel. Hvis der står på stellet, at det er nikkelfrit, betyder det, at der er en belægning, som indkapsler nikkelet. Er du nikkelallergiker, skal du derfor altid i stedet vælge et acetat eller titaniumstel.

Brillestel i titanium

Titanium – det sølvskinnede metal – er stærkere end stål og som den eneste metalbrille 100 % nikkelfri. Titanium er desuden lettere end stål, og kan som andre metaller genbruges. Og genanvendelse bliver netop et af fremtidens nøgleord. Hvis mere end 9 milliarder mennesker skal have en levestandard som i de industrialiserede lande, dur det ikke at bruge løs og bagefter bare smide væk.

Brillestel i træ

Et brillestel af træ er en unik designgenstand med en helt anden ”feel” end en metalbrille. Fx den sarte sølvtone ved aksefiner, dybden i røget egetræ eller den enkle rå overflade ved birkefiner giver en helt anden og mere håndgribelig æstetisk kvalitet. Stellene er fri for allergener og fremstillet af bæredygtige materialer med en minimal negativ miljøpåvirkning.

Brilleglas

Valg af brilleglas

Dit syn er vores ansvar. Kun hos optikeren får du faglig ekspertise og individuel rådgivning, som sikrer den optimale løsning for dit syn. Hos NYT SYN er udgangspunktet god kvalitet. Og vælger du ZEISS kvalitetsglas hos NYT SYN, vil mange opleve en forbedret synsoplevelse.

Brilleglas
  • NYHED - DriveSafe

    ZEISS har udviklet et helt nyt glas til hverdagsbrug. Glasset er specielt designet til at give et mere sikkert og behageligt syn ved bilkørsel.

    Fordelen er, at du kun behøver en brille til hverdagsbrug, samtidig med at glasset giver bedre syn i trafikken. 

    • Glasset giver bedre syn under forhold med svagt lys
    • Glasset reducerer blænding om natten fra modkørende biler og vejbelysning med op til 64 %
    • Glasset giver et skarpt syn på både vejen, instrumentbrættet, bakspejlet og sidespejlene.

    DriveSafe glas fås både med enkelt- og flerstyrke.

  • Antirefleksbehandling

    Antirefleksbehandlede brilleglas giver dig et væsentlig bedre syn. Brilleglassene får nemlig en overfladebehandling, der modvirke, at lyset reflekterer i glasset. Lysreflekser er specielt forstyrrende på våde veje, når du kører i mørket, men også når du taler med folk, der ser sit eget spejlbillede i brilleglasset i stedet for dine øjne.

    Med antirefleksbehandlede brilleglas vil du se klarere  - ikke mindst under dårlige lysforhold som ved skumringstid og natkørsel. Yderligere vil dine briller se pænere ud, da dine brilleglas ses mindre. Også i solbriller kan det være en rigtig god idé med antirefleksbehandling. Helt op til 30 % af den UV-stråling, der rammer øjet, kommer nemlig fra siden eller reflekteres fra brilleglassets bagside, såfremt solbrillen ikke har antirefleksbehandling.

  • Digital Lenses

    ZEISS har lanceret et nyt brilleglas indenfor kategorien: De første par briller. Brilleglasset er specielt udviklet til at imødekomme synsbehovet hos mennesker i 30'erne og 40'erne, som oplever synsproblemer for første gang. 

    Den hyppige brug af digitale mobile medieenheder er en udfordring for øjet. Med det stadigt stigende brug af digitale skærme, er antallet af daglige skift mellem afstand og nær vokset betragteligt. Dette er meget krævende for øjet, og kan føre til sløret syn, trætte og tørre øjne, samt en belastning af nakken.

    Med ZEISS Digital Lenses hører trætte øjne og stiv nakke fortiden til. Glasset hjælper brugere af digitale enheder med at holde sig vågne og friske med et skarpt syn dagen igennem.

    Effektiviteten af ZEISS Digital Lenses er dokumenteret via stresstest udført med brug af smartphones og tablets. Mere end 90% af de adspurgte personer oplevede en forbedring.

  • Enkeltstyrkeglas

    Enkeltstyrkeglas er til dig der er nærsynet, langsynet og/eller har bygningsfejl. Glasset har samme styrke i hele glassets flade, men afhængigt af dit syn er der ikke nødvendigvis samme styrke i begge glas.

    Du kan også få brug for en læsebrille, hvis du har svært ved at se ting, der er tæt på. Det kan skyldes, at du er langsynet, eller at du har nået den alder, hvor mange bliver ramt af "lange arme". "Lange arme" viser sig typisk fra 40 års alderen og opefter. Her mister øjets muskler noget af sin elasticitet, og øjet bliver langsommere til at omstille sig fra langt til nært fokus.

  • Farveskiftende glas

    Hvis du ønsker et fremragende syn under alle lysforhold - både dag og nat – bør du overveje farveskiftende glas. Udenfor fungerer de som solbriller og indenfor som normale klare briller. Glassene justerer sig efter lysforholdene, når du er ude – dvs. i gråt vejr bliver de ikke så mørke som i solskin.

    Farveskiftende brilleglas beskytter dig mod solens skadelige UV-A og UV-B stråler, uden at du behøver at skifte til en traditionel solbrille. Spørg efter vores farveskiftende brilleglas, hvis du er træt af altid at skulle have to par briller med. Farveskiftende brilleglas fås i forskellige toner og nuancer.

  • Flerstyrkeglas - progressive glas

    Er du begyndt at få problemer med at læse? De fleste mennesker oplever fra omkring 40-45 års alderen problemer med at omstille synet fra kort til lang sigt. Det skyldes, at øjets muskler med tiden mister sin elasticitet. Det er på dette tidspunkt, at du får behov for en læsebrille.

    Læsebriller kan kun bruges til at læse med, og du kan derfor ikke se på afstand med dem. Det betyder, at du ofte skal tage dem af – det er besværligt, og læsebriller bliver ofte væk, samtidig med at det er irriterende altid at skulle huske at have dem med.

    Den mest populære løsning er flerstyrkeglas også kaldt progressive glas. Progressive briller giver klart syn på alle afstande, hvilket betyder, at du ikke behøver at tage brillen af og på hele tiden - som med læsebrillen.

    Kvaliteten på flerstyrkeglas har betydning for synsfeltets størrelse, graden af billedforvrængning, glassenes tykkelse og vægt samt længden på tilvænningsperioden. Jo bedre glaskvalitet, jo hurtigere tilvænning, jo bredere synsfelt og dermed desto bedre syn.

  • Hærdning

    Brilleglas skal kunne tåle en hård behandling hver dag. I en hektisk hverdag kan det nemt ske, at briller fx ender med at blive lagt på bordet med glassene nedad. Og briller som bæres af personer, som dyrker sport eller har et fysisk arbejde, og ikke mindst børn, er endnu mere udsatte. Det er derfor vigtigt, at dine brilleglas beskyttes mod ridser med en hærdning.

    En hærdning er en overfladebehandling, som gør overfladen mere modtandsdygtigt overfor brud og ridser. Selv små ridser, som kommer ved almindelig brug, bliver reduceret.

  • i.Scription glas

    ZEISS har udviklet et glas – i.Scription - som fremstilles med en 25 større nøjagtighed en traditionelle brilleglas. Med ZEISS i.Scription vil du få et bedre nattesyn, men også et perfekt syn i dagslys. Dit kontrastsyn vil blive forbedret med op til 30 %, og du vil opleve bedre farveangivelse.

    Glasset tager udgangspunkt i en i.Profiler synsundersøgelse, som anvender mere end 2500 referencepunkter i målingen. Resultaterne fra i.Profiler synsundersøgelsen bruges til at slibe glas, som tilpasses nøjagtig dit syn.


    Læs mere om i.Scription glas

  • Polariserede glas

    Polariserede glas udelukker det lys, der reflekteres fra vandrette flader fx vand, sne eller en våd vejbane. Det gør polariserede glas meget velegnede til mange udendørsaktiviteter, som fx at køre bil, stå på ski og at sejle. Ved bilkørsel giver solen ofte genskær i modkørende bilers kølere eller våde veje. Polariserede glas blokere dette genskin, så dit udsyn ikke forstyrres.

    Vand er en af de overflader, der giver flest refleksioner. Polariserede solbriller eliminerer genskær, og betyder at du kan se gennem vandoverfladen og ned på bunden. Polariserede glas giver et mere afslappet og blændingsfrit syn med naturlig farvegengivelse og skarp kontrast. 

  • Polycarbonbat

    Polycarbonat brilleglas er meget holdbare, lette og beskytter mod solens farlige UV-stråler. Polycarbonat brilleglas har en overflade, der er op til 10 gange mere modstandsdygtig over for ridser og brud end traditionelle brilleglas. De er meget velegnet til supertynde brilleglas, hvilket fx har betydning ved høje styrker. Polycarbonat brilleglas er i dag standard i de fleste sikkerheds- og sportsbriller.

  • Skærmglas

    Skærmbriller eller computerbriller er det perfekte valg til alle, der arbejder på kontor. Behovet for en skærmbrille opstår typisk, når man runder de 40 år, da det er her øjnenes evne til at stille skarpt svækkes. Kan man ikke se, flytter man sig og indtager derved en forkert arbejdsstilling.

    Til forskel fra briller med flerstyrkeglas er skærmbriller specielt designet til at optimere synsfeltet ved mellem- og læseafstande, hvorfor de vil gøre computerarbejde meget mere komfortabelt. Du vil kunne anvende skærmbrillerne hele dagen på jobbet, uden at få ondt i øjnene eller hovedet. Dog vil du ikke kunne se på lang afstand eller køre bil med skærmbrillerne.

  • Sport og fritidsaktiviteter

    Sport og fritidsbriller skal gerne være stærke, brudsikre, lette og behagelige. Og alt afhængigt af hvilken sport eller fritidsaktivitet du dyrker, kan dine briller udstyres med et særligt brilleglas. Der findes for eksempel specielle glas til golf, skiløb, motorcyklister og fotografer. Din optiker kan vejlede dig i hvilket glas, der er optimalt til netop dig og din fritidsaktivitet.

  • Tynde og lette glas

    Normalt bliver brilleglas tykkere og tungere jo højere synsfejl. Er man langsynet vil øjnene blive forstørret – er man derimod nærsynet vil øjnene syne mindre. Vælger man brilleglas med et højt brydningsindeks kan man få glas der er op til 40 % tyndere end traditionelle brilleglas. Det betyder et mere naturligt udseende, og samtidig vil du opleve større komfort at de tyndere briller også er lettere. 

  • UV-beskyttelse

    Det er vigtigt at beskytte dine øjne mod solens farlige UV-stråler. Strålerne kan nemlig give komplikationer såsom grå stær, pterygium (en fold på øjets slimhinde) og AMD (aldersrelateret makuladegeneration). Du bør beskytte dine øjne mod de farlige UV-stråler ved at anvende solbriller med UV-beskyttelse, og helst solbriller der sidder tæt omkring dit ansigtet, så du undgår UV-stråling fra siden. 

DriveSafe glas

DriveSafe brilleglas kan reducere ubehaget ved blændinger

50% af danske bilister føler sig generet af blænding fra modkørende biler i mørke eller under dårlige lysforhold, og nogle bilister undlader helt at køre i mørke.*

Et godt syn er vigtigt for din livskvalitet og trafiksikkerhed, og der er heldigvis god hjælp at hente.

ZEISS har udviklet DriveSafe brilleglas, der er specielt designet til at give et mere sikkert og behageligt syn ved bilkørsel. Fordelen er desuden, at du kun behøver én brille til hverdagsbrug, samtidig med at glasset giver dig et bedre syn i trafikken.

* Wilke analyse gennemført i august 2016 blandt 513 danske bilister.

ZEISS DriveSafe glas giver dig følgende fordele:

  • Kan reducere ubehaget ved blænding om natten fra modkørende biler og vejbelysning
  • Giver bedre syn, når du kører i dårligt lys eller mørke, så du bedre kan se f.eks. vejskilte og cyklister
  • Gør det lettere at stille skarpt, når du flytter blikket mellem instrumentbrættet og spejlene

Læs her hvad pressen skriver om DriveSafe:

"Sikkerhed og bedre syn – også for motorcyklister” 
MC Touring Club Danmark, august 2016 

"Sikkerhed sidder (også) i brillerne" 
Bilzonen, maj 2016

"Test: Sådan undgår du at blive blændet af de nye lygter” 
BILmagasinet, januar 2016

"Kørebriller kan hjælpe på nattesynet" 
Jyllands-Posten, februar 2016

"Sådan undgår du at blive blændet af de nye lygter" 
Børsen, november 2015

DriveSafe glas
i.Scription

Kom til at se skarpere end nogensinde

ZEISS har udviklet et højteknologisk glas – i.Scription. i.Scription brilleglas fremstilles med en nøjagtighed på 0,01 dioptri – til sammenligning fremstilles traditionelle brilleglas med en nøjagtighed på 0,25 dioptri. ZEISS i.Scription brilleglas giver dig det bedst mulige syn med markedets højeste præcision.

Bedre syn i mørke
Du vil hurtigt opleve fordelene ved i.Scription brilleglas. Du vil komme til at se bedre om natten og under dårlige lysforhold. Under dårlige lysforhold vil enhver synsfejl, som ikke bliver korrigeret, forringe synet. Generende blænding fra kraftige lyskilder, fx gadelys eller lygter fra modkørende biler, vil stresse øjnene og gøre bilkørsel om natten mere usikkert.

i.Scription glas kan også forbedre dit dagssyn. Du vil få et bedre og mere afslappet syn, større kontrastsyn og opleve en bedre farvegengivelse.

Læs også artiklen fra Den Blå Avis: "Se bedre, når du kører bil" 

Det siger brillebrugerne om i.Scription
Hver dag får vores kunder øjnene op for den forskel, i.Scription brilleglas gør for dem. Pludselig står alt meget klarere og skarpere. Kontrastsynet bliver forbedret, og farver bliver brillante.

Nedenfor kan du læse nogle af de gode historier:

  • Thora Lorentsen, Herning

    Jeg har haft en positiv oplevelse...
    Som de fleste 67 årige er jeg begyndt at skrante. Mit syn og hørelse var blevet elendigt, så der var nu behov for en reparation. Jeg ville starte med synet, men hvor skulle jeg gå hen?

    Efter et par dages betænkningstid bestilte jeg tid til en synsundersøgelse hos NYT SYN i Herning, som jeg var blevet anbefalet. Optikeren, Birgitte, var meget grundig, så jeg følte, jeg var i trygge hænder. Efter bestemmelse af stel fik jeg en rigtig god forklaring på indbygget "antirefleksbehandling" til aften og nat bilkørsel. Jeg tænkte " sådan noget fis ", men mine problemer med kørsel i mørke gjorde, at det skulle have en chance, så jeg sagde ja.

    Ved afhentning af brillerne fik jeg et kort med oplysninger om mine øjne og glasstyrke til brug ved uheld eller skader på ferie, og informationer om hvor jeg i tilfælde af uheld kan afhjælpes. Samtidig forærede Birgitte mig et par tilrettede solbriller.

    Fire dage efter var jeg på besøg hos min søn og svigerdatter. Jeg glædede mig til hjemkørslen. Tænk, jeg kunne se vej og byskilte uden gener fra modkørende. Det var så stor en lettelse, at jeg næsten kunne høre englene synge.

    Birgittes venlige væsen, smil og gode service kunne mange andre lære af. Stemningen i forretningen var desuden i top. 

    Med " NYSEENDE " hilsen
    Thora Lorentsen

    PS. Jeg har nu bestilt tid hos hørecenteret.

     

  • Hanne Krogh, Aarhus

    Verdens 8. vidunder  
    Hanne, som er sidst i 40’erne, havde næsten opgivet at køre bil om aftenen, fordi hun havde store problemer med at orientere sig og fx klare de mange skift mellem bilens eget lys og det blændende skær fra den modkørende trafik. Efter hun fik i.Scription glas i sin brille i marts 2011, har hun næsten glemt, hvor anstrengende det var, at være bilist efter mørkets frembrud, og synes nu, det er helt hyggeligt med en lille aftentur. ”Det er jo nærmest verdens 8. vidunder i kraft af de mange forbedringer, som de nye glas har betydet."

    "Min datter havde også synsproblemer, så jeg anbefalede hende at få en undersøgelse med i.Profiler hos Bjarne, NYT SYN i Aarhus. Og det resulterede i et par enkeltstyrkebriller med i.Scription glas, også på et abonnement, som jeg selv valgte det. Vi er yderst tilfredse med løsningen, og ikke mindst den professionelle behandling vi har fået, lige fra første besøg til vi begge fik et helt nyt syn på tilværelsen – også i mørke.” 

  • Poul Madsen, Esbjerg

    Nu står vejskiltene helt skarpe
    Poul Madsen, 64 år og reklamefotograf i Esbjerg, er i kraft af sit arbejde både krævende og kritisk, når det handler om se verden gennem den rigtige optik. Men NYT SYN Kristiansen Optik i Esbjerg har gang på gang kunnet matche Pouls ønsker og behov. ”Jeg var kommet i den alder, hvor armene ikke kan række længere, og samtidig kneb det med at se langt, så jeg fik briller med såkaldt glidende overgang. Det virkede slet ikke for mig. Jeg havde store problemer med både de vandrette- og lodrette linjer, men med NYT SYNs tilpasningsgaranti fik jeg skiftet til briller med ZEISS glas.

    Det fungerede upåklageligt, og det var nærmest et tilfælde, at jeg i butikkens vindue så en kampagne, der reklamerede for et bedre nattesyn. Og da vejskiltene ikke længere stod så tydeligt efter mørkets frembrud, hvor der ligesom var en slørende effekt rundt om skiltene, tog jeg en snak med Kristiansen. Han lovede store forbedringer, og allerede ved simuleringen fik han helt ret.

    Nu står alt knivskarpt igen. Og servicen hos NYT SYN er altid god: De første glas var nemlig ikke med den hårdeste coatning, det har jeg brug for i mit arbejde. Men ombytningen til de rigtige glas var uden beregning, så jeg er fortsat meget tilfreds med at blive ”synet” jævnligt hos NYT SYN."

  • Jens Martin Bæk, Brovst

    Det er en glidende overgang at vænne sig til et nyt syn
    ”Du kommer nok til at virre lidt med hovedet i starten. Sådan lød meldingen fra Birger Pedersen, NYT SYN i Brovst, da nye briller med glidende overgang kom på tale. Forud for synsundersøgelsen, som blandt andet indeholder ZEISS i.Profiler, havde jeg konsulteret min øjenlæge. Her fik jeg konstaterede en smule grå stær, men han stillede mig alligevel i udsigt, at der ikke vil ske en større forværring inden for de nærmeste 5 år. Så forudsætningen for at investere i nye briller var på plads. Birger fra NYT SYN var meget realistisk omkring forventningerne til mine nye glas, og stillede mig ikke en 100 % mirakelkur i udsigt.

    Men jeg er heldigvis en stædig rad, der aldrig giver op. Så på trods af at jeg er et udpræget grænsetilfælde, var han klar til at gå i gang med en skræddersyet løsning. Samtidig fortalte han mig, at hvis ikke de nye briller medvirkede til en mærkbar forbedring, var det udelukkende hans ansvar: ”Ingen regning Jens, hvis ikke de nye glas virker efter hensigten”.

    Jeg må sige, at missionen lykkedes. Det tog godt nok sin tid at vænne mig til dem, men afstandsbedømmelsen, når jeg kører bil, er nu helt i top, og jeg kan også snildt læse etiketterne plus alt det andet med småt, når vi handler ind i Bilka. Det var kun på golfbanen, at jeg stadigvæk var noget handicappet. Men her havde Birger advaret mig på forhånd: ”Der er forskel på driving and putting!” En ny afstandsbrille i samme ZEISS kvalitet klarede problemet - uden dog at resultere i en ”hole in one”. Det er måske ikke alene brillernes skyld, for farverne er klarere og detaljerne skarpere end nogensinde, så resten er vel kun op til mig.” Jens Martin Bæk, 78 år.

i.Scription video
Skibriller

Bedre syn når du dyrker sport om vinteren

Uanset om du bruger briller eller ej, er det vigtigt, at du beskytter dine øjne, når du bevæger dig ud på ski eller snowboard.

Selv om skiferien for mange er et af årets højdepunkter, indebærer den også visse risici. Efterhånden bruger alle hjelm på skibakkerne, og flere og flere beskytter sig også med rygskjold. Derfor kan det også virke overraskende, at mange skiuheld sker på baggrund af dårligt syn.
Det forebygger man bedst ved specialtilpassede sportsbriller med godt UV-filter. Udover korrektion af evt. synsnedsættelse er det nemlig også vigtigt at beskytte øjnene mod vintersolen. Vintersolen er stærk, og effekten øges yderligere af sneens genspejling af sollys. Manglende beskyttelse kan i værste fald føre til sneblindhed, kramper i musklerne omkring øjet og tåreflåd.

Gode skibriller skal:
- være modstandsdygtige overfor brud og ridser
- beskytte mod UV-stråler
- veje minimalt
- være polstret på de vigtigste steder
- være behagelige at have på
- give dig det størst mulige synsfelt

Kig ind til din lokale NYT SYN optiker og få råd og vejledning om, hvilke skibriller der passer bedst til dig.

Skibriller
Børn og briller

Har dit barn brug for briller?

Når et barn bliver født, kan det se med det samme. Men barnets evne til at se skarpt udvikler sig med tiden. Næsten 20 % af alle børn under 4 år lider af synsproblemer. Hvis et synsproblem opdages og behandles tidligt, kan barnet ofte udvikle et normalt syn. Dit barns syn bliver normalt kontrolleret som led i helbredsundersøgelser hos lægen eller sundhedsplejersken, men du bør også altid selv være opmærksom på, om dit barn viser tegn på at have problemer med synet.

  • TEGN PÅ SYNSPROBLEMER

    Det kan hænge sammen med synsproblemer, hvis dit barn:

    • Har synlig og permanent skelen
    • Konstant skrå hovedholdning
    • Påfaldende store øjne
    • Lysfølsomhed eller manglende reaktion på lys
    • Barnet gnider sig meget i øjnene med fingrene og laver grimasser
    • Flakkende blik med dårlig fokusering
    • Barnet prøver at gribe genstande, men ikke lykkes 

    Hos ældre børn kan synsproblemer ofte ses i følgende situationer:

    • Barnet har ofte hovedpine
    • Kniber øjnene sammen
    • Holder sig for det ene øje under læsning
    • Ligger med hovedet "inde i fjernsynet"
    • Søger kortere læseafstand

    Har dit barn brug for briller, kan spørgsmålene være mange - især hvis du ikke selv bruger briller: Hvad koster briller, hvad nu hvis brillerne går i stykker, hvor tit skal vi komme til synsundersøgelse, og hvor ofte skal man skifte til nye briller?

  • BRILLEKONTROL OG SYNSUNDERSØGELSE

    Dit barn er til enhver tid velkommen til at få rettet sine briller til. NYT SYN anbefaler, at børns øjne undersøges én gang om året.

Børn og briller
Firmabriller

Skærmbriller øger dine medarbejders effektivitet

Mange har behov for en skærmbrille. Det skyldes, at øjnenes evne til at stille skarpt svækkes med alderen. Kan man ikke se, flytter man sig og indtager derved en forkert arbejdsstilling. Derfor er det vigtigt for effektiviteten at søge professionel rådgivning om, hvilke briller der bedst tilfredsstiller den enkelte medarbejders behov.

Erhvervskoncept

NYT SYN har udviklet et koncept, der er tilpasset erhvervslivets behov, og som giver bedre syn og øget effektivitet på arbejdspladsen. Vi kalder det ProView - Professional View. Vi skræddersyer løsningen, så den passer til dem, der har behov for skærmbriller, beskyttelsesbriller eller har andre jobrelaterede synsbehov. Læs mere på erhverv.nytsyn.dk

Firmabriller

Scroll ned
for at se mere
om Briller

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies

LUK